Støjberg: Behold store bededag. Livet er andet end arbejdsudbud

De færreste har brugt dagen til det, den egentlig var beregnet til: At takke skaberen i bøn. 

Det blev indskrevet i dansk lov i 1689 at store bededag skulle bruges på bede - helst i kirken - og for at sikre sig mod misbrug af helligdagen blev kroerne beordret lukket, og af lovteksten fremgik det endda, at det var ulovligt at arbejde på dagen, der altid falder fjerde fredag efter påske. 

Men nu bliver det nærmest omvendt. Nu er der ingen grund til at friholde en dag til bøn - nu skal der derimod arbejdes, mener i hvert fald den nye regering, der vil bruge gevinsten på forsvaret.  Sidste store bededag bliver fredag 5. maj 2023 - fremover skal danskerne gå på arbejde den dag, og for det store flertal vil den ekstra arbejdsdag ikke kunne ses på lønsedlen. 

- Den idé er vi meget i mod. Man skal huske på, at livet er andet end arbejdsudbud og topskattelettelser. Der skal også være plads til, at holde vores kultur og traditioner i hævd, siger Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne. 

- Men nu er det jo de færreste, der bruger dagen på at bede?

- Jo, jo, men det er der heller ingen, der siger, at man skal. Vi bruger jo heller ikke alle juledagene på at danse rundt om juletræet. Det er en del af vores historie, og den kommer vi ikke til at stemme væk, siger Inger Støjberg. 

Også den røde del af oppositionen er aldeles utilfredse med forslaget.  

- Mener regeringen seriøst, at danskerne skal arbejde en dag mere uden løn? I så fald er det en massiv økonomisk overførsel fra lønmodtagerne til arbejdsgiverne. Vi taler vel om milliarder i ekstraprofit, lyder det fra Enhedslistens Pelle Dragsted på twitter. 

Sammen med Nye Borgerlige vil Enhedslisten have aktiveret paragraf 42 i Grundloven, som betyder, at blot 60 mandater i Folketinget kan iværksætte en folkeafstemning om et lovforslag.

Også uden for Christiansborg har der været hård kritik fra nærmest alle sider. I restaurationsbranchen er de trætte af, at de mister en af årets største konfirmations-dage, i fagbevægelsen ser de ikke mildt på, at deres medlemmer nu skal arbejde mere for samme løn, og bagerne frygter, at salget af de traditionelle hveder vil styrtdykke. Heller ikke i Folkekirken er der nogen form for begejstring. Biskopper mener, at regeringen åndeligt og socialt undervurderer betydningen af den store bededag. 

- Det er som om den nye regering ikke er med på, at forsvar ikke kun er krudt og kugler. Der er også et grundlag for et samfund, som man skal kæmpe for. Og ikke afskaffe, skriver den nordjyske sognepræst, Christian Roar Pedersen, på Facebook. 

Men om kritikken virker efter hensigten er tvivlsomt. 

- Det står meget klart for den nye regering, at vi skal løfte forsvarsudgifterne i en tid med krig, og det her en vej til at finde finansiering. Det er vi enige om i regeringen, og den opgave tager jeg selvfølgelig på mig, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til Nordjyske.  

Regeringen har ikke lagt op til nogen forhandling med arbejdsmarkedets parter. Det har nemlig været prøvet før, og endte med, at helligdagen blev bevaret. Derfor vil store bededags endelige skæbne blive afgjort af en afstemning i Folketinget, og her har regeringen flertal. 

I alt regner regeringen med, at afskaffelsen vil udvide arbejdsudbuddet med flere tusinde - det endelige regnestykke er dog ikke lavet, og derfor er det fortsat uvist hvor mange ekstra penge det vil indbringe statskassen. 

Gevinsten er øremærket til forsvaret. Den nye regering mener, at Danmark skal hurtigere i mål med at nå målet om, at bruge to procent af bnp på forsvaret. Det mål koster mange penge - op mod fire milliarder ekstra om året - og derfor mener regeringen at bedste bud på finansiering er en afskaffelse af helligdagen.