Støjberg om Løkke: Jeg kan ikke fri til sådan en mand

Lars Løkke vil ikke vælge side, men Inger Støjberg ser, hvor det hælder hen, og det er ikke hendes vej.

- I og med, at han (Lars Løkke Rasmussen, red.) også ønsker at holde os uden for indflydelse, så giver det lidt sig selv. Han ønsker ikke, at vi er del af noget som helst. Det ville jo svare til, at jeg begyndte at fri til en mand, der ikke vil have mig. Det ser jeg simpelthen ikke noget formål i, siger partileder Inger Støjberg (DD). <i>Frank Cilius/Ritzau Scanpix</i>

- I og med, at han (Lars Løkke Rasmussen, red.) også ønsker at holde os uden for indflydelse, så giver det lidt sig selv. Han ønsker ikke, at vi er del af noget som helst. Det ville jo svare til, at jeg begyndte at fri til en mand, der ikke vil have mig. Det ser jeg simpelthen ikke noget formål i, siger partileder Inger Støjberg (DD). Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne kommer ikke til at lægge mandater til, at Lars Løkke Rasmussen kan blive statsminister, skulle mandaterne falde ud på en måde, så den tidligere statsminister griber ud efter sit tidligere job.

- I og med at han også ønsker at holde os uden for indflydelse, så giver det lidt sig selv. Han ønsker ikke, at vi er del af noget som helst, siger partileder Inger Støjberg (DD).

- Det ville jo svare til, at jeg begyndte at fri til en mand, der ikke vil have mig. Det ser jeg simpelthen ikke noget formål i.

Spørgsmål: Så Lars Løkke kommer ikke til at blive statsminister med jeres mandater?

- Nej, det ser meget svært ud.

Moderaterne står til at få 11 mandater i en nylig måling fra Voxmeter.

Samtidig står partiet til at få de afgørende mandater mellem to blokke i mindretal.

De seneste dage er spørgsmålet om Løkkes mulige comeback i Statsministeriet blevet stillet, efter at Moderaterne er vokset nærmest eksplosivt i målinger fra en position nær spærregrænsen.

Lars Løkke Rasmussen har slået spekulationerne hen. Han går ikke, har han sagt, efter at blive statsminister, men han har så straks efter tilføjet, at han har kompetencerne.

Han afviser med andre ord ikke. Kalder det bare usandsynligt.

Moderaterne går til valg på at danne en bred regering hen over midten, hvor yderpartier sættes uden for indflydelse.

I og med at de borgerlige partier konsekvent har afvist en bred regering, har det gødet spekulationer, om Løkke i afgørelsens time ville kunne tilbyde afgørende mandater til de borgerlige, mod at han bliver statsminister.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har de seneste dage flere gange slået fast, at han ikke kommer til at lægge mandater til Løkke.

Og Danmarksdemokraternes politik er grundlæggende en helt anden end Moderaternes plan.

- Lars Løkke er meget klar på, at han ønsker centralisering, og vi ønsker decentralisering. Lars Løkke vil have en lempeligere udlændingepolitik, og vi vil have en fast og fair udlændingepolitik, siger Inger Støjberg.

Og så er har hun et ultimativt krav. Partiet kræver en borgerlig regering efter valget.

- Det er der intet, der tyder på, at han vil. Nu har han haft to uger til at sige, om han vil have rød eller blå, og det har han ikke villet sige. Man kan konstatere, at en del af den politik, han har fremlagt, hælder mest i rød retning, siger Støjberg.

Desuden er Danmarksdemokraterne uenige med Moderaterne om skat. Løkkes plan begunstiger ifølge Støjberg de meget rige, mens hun ønsker lettelser af skatten i bunden.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk