Støjberg vil skaffe flere faglærte med nye gymnasieretninger

Derfor foreslår Danmarksdemokraterne og formand Inger Støjberg nu, at gymnasierne skal have nye fagrettede studieretninger med praktiske forløb på erhvervsskoler.

De skal motivere unge til at blive faglært, efter studenterhuen er sat på hovedet.

- Mange politikere har igennem tiden talt og talt om, at vi mangler faglærte, og det er også fuldstændig korrekt. Men der er bare ikke kommet særlig mange løsningsforslag, siger Inger Støjberg.

- Det eneste løsningsforslag, der altid vender tilbage, er at tale de faglærte uddannelser op.

- Men i og med, at vi kan se, at så mange unge vælger gymnasiet, så kan vi lige så godt indrette gymnasierne efter det og så dermed prøve at løse den her problematik af den vej. At give muligheden for at få nogle praktiske fag oven i sin studentereksamen, siger hun.

Forslaget præsenterer Inger Støjberg i forbindelse med, at Dansk Industri tirsdag holder topmøde i Royal Arena, hvor hun skal på scenen.

Netop Dansk Industri har sammen med blandt andet Danske Gymnasier og Dansk Metal tidligere foreslået, at gymnasieelever skal have praksisrettede studieretninger på stx. Det er også her, at Inger Støjberg har hentet sin inspiration.

Modsat har organisationer som Dansk Erhverv og Dansk El-Forbund samlet advaret mod idéen.

De frygter, at det kan trække tæppet væk under erhvervsuddannelserne.

Men Inger Støjberg tror ikke, at unge vil fravælge erhvervsuddannelser med hendes forslag om nye studieretninger.

- For der er helt klart også en andel af unge, som slet ikke kan se sig selv på et gymnasie.

- Det her skulle gerne løse, at de unge, der helst ser sig selv på et gymnasie, så kan krydre det med noget praktisk viden ved siden af, så man kan gå ud og få en god, solid faglært uddannelse og have studenterhuen oven i, siger hun.

Konkret peger Inger Støjberg på, at praksisfag kan erstatte eksempelvis oldtidskundskab og billedkunst.

I alt skal forløbene, der skal foregå på erhvervsskoler, være på op til 600 timer fordelt over de tre år i gymnasiet. Det svarer til omkring hver fjerde skoletime.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2021 vil Danmark mangle 99.000 faglærte i 2030.

En bred politisk aftale fra 2014 om en reform af erhvervsuddannelserne fastslog et mål om, at mindst 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020. I 2025 er målet mindst 30 procent.

Blandt eleverne, der blev færdige med grundskolen i sommeren 2022, søgte blot 20 procent ind på en erhvervsuddannelse.

/ritzau/