Det er en tilbagegang fra 50,1 procent ved valget i 2022.

Valgstedsmålingerne bliver udarbejdet på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt.

I valgstedsmålingerne fra de to medier står de tre partier tirsdag aften til mellem 64 og 67 mandater.

I 2022 fik de tre partier samlet 89 mandater.

Socialdemokratiet står til at få 19,2-21 procent af stemmerne ifølge målingerne, hvilket vil være en mærkbar tilbagegang på mindst 6,5 procent.

Dermed er det også stadig et åbent spørgsmål, om det bliver det værste valg i over 100 år for partiet.

Venstre står til at få 9-9,3 procent af stemmerne, hvilket også vil være en mærkbar tilbagegang på omkring fire procent - og det værste valgresultat ved et folketingsvalg for Venstre nogensinde.

Moderaterne ser til gengæld ud til at indtage en nøglerolle. Partiet står til at få 7,9-8,2 procent af stemmerne og 14 mandater.

Der er dog stadig tale om en lille tilbagegang fra de 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater, som de fik ved valget i 2022.

Ud over de tre regeringspartier viser valgstedsmålingerne også, at Danmarksdemokraterne ser ud til at gå tilbage.

SVM-regeringen har været ved magten siden december 2022.

I de seneste godt 30 år har regeringsmagten ellers skiftet mellem rød og blå blok med Socialdemokratiet og Venstre for bordenden.

Forud for valget i 2022 gik Socialdemokratiet dog højst usædvanligt til valg på at danne en bred regering over midten.

Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, afviste i første omgang blankt at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Han måtte efterfølgende tage ordene i sig, da Mette Frederiksen i december 2022 kunne meddele, at der efter flere ugers forhandlinger på Marienborg var indgået en regeringsaftale mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

/ritzau/