Tidligere drabschef ser teledata som afgørende værktøj for politiet

Tidligere drabschef tilskriver lagrede teledata en stor betydning i politiets efterforskning og opklaring.

Logningen kan give oplysninger om, hvornår og til hvem et opkald er foretaget, eller hvem der er sms'et til. Logningen kan også fortælle, hvor i landet det er foregået, og hvor lang tid opkaldet har varet. <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Logningen kan give oplysninger om, hvornår og til hvem et opkald er foretaget, eller hvem der er sms'et til. Logningen kan også fortælle, hvor i landet det er foregået, og hvor lang tid opkaldet har varet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det vil få "afgørende, vanskelige og negative" konsekvenser for opklaringen af sager om drab, voldtægt og organiseret kriminalitet, hvis politiet ikke kan få adgang til indsamlet teledata.

Det vurderer Bent Isager-Nielsen, som er tidligere drabschef og politiinspektør:

- Det er næsten nemmere at komme i tanke om sager, hvor det ikke har haft betydning, for det har så grundlæggende betydning, siger han.

- Det er helt afgørende i dag. Både for at lægge et drabsoffers og mistænkes færden på plads, og det gælder jo også, når det gælder om at rense en mistænkt for mistanke.

Logningen kan sikre oplysninger om, hvornår og til hvem et opkald er foretaget, eller hvem der er sms'et til. Logningen kan også fortælle, hvor i landet det er foregået, og hvor lang tid opkaldet har varet.

Justitsministeriet vurderer, at ny EU-dom betyder, at politiet ikke må få adgang til generelt indsamlet teledata ved efterforskning af grov kriminalitet.

Bent Isager-Nielsen forholder sig ikke til EU-dommen og Højesterets afgørelse for nyligt. Han udtaler sig om sine generelle betragtninger af teledatas betydning for politiets arbejde set ud fra et efterforskningsperspektiv.

Sammen med blandt andet DNA-spor, fingeraftryk, billeder fra overvågningskameraer, overvågning af brugen af kreditkort, er teledata særdeles vigtigt i en moderne kriminalitetsbekæmpelse, siger Bent Isager-Nielsen.

- Sagen er jo, at man ikke ved, hvornår man skal bruge det. Og så har det jo været rigtigt godt, at det har været lagret, siger den tidligere drabschef.

De gemte oplysninger om danskernes brug af telefoner og internet kan kun mod en dommerkendelse udleveres til politiet og efterretningstjenester. Derfor har Bent Isager-Nielsen heller ikke kunne se problemet.

- Men det er nok et spørgsmål om perspektiv, siger Bent Isager-Nielsen og tilføjer, at "det jo er sådan i et retssamfund, at politiet sagligt må gøre rede for, hvad der er nødvendigt for opklaringsarbejdet". Og så må politikerne og Folketinget afgøre spørgsmålet.

Teleselskaberne har i årevis indsamlet borgernes teledata, selv om EU-Domstolen har kendt det ulovligt ad flere omgange i domme mod andre lande.

For at komme uden om de domme har Folketinget vedtaget en ny lov om registrering. 3. marts blev den vedtaget, og den trådte i kraft 30. marts.

Loven gør det muligt at "at foretage generel og udifferentieret logning af trafikdata, når det vurderes, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed".

Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager, oplyser ministeriet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
23-årig skyldig i at have dræbt 27-årig efter bytur - kammerat frifundet
Luk