Efter det meste af en halv times tale i absolut frigear og uden så meget som skyggen af manuskript er Barack Obama - USA's præsident i 2009-17 - ved at være oppe i højeste gear på sin helt egen, behageligt tilbagelænede, nærmest slentrende måde.

Han er sat på som den sidste af ikke færre end 14 talere ved et indpiskermøde for Demokraternes vælgere og aktivister, Philly Grassroots Event, i sportshallen The Liacouras Center i Philadelphia to timers kørsel fra New York.

Hvem vil kæmpe?

Idéen med mødet er at minde om, at der er midtvejsvalg tirsdag 8. november - og at det er endog særdeles vigtigt at stemme.

Jeg går ud fra, at I husker at stemme, men I skal også minde venner og familiemedlemmer om, at de skal stemme. Sørg for at de møder op. Mange - ikke mindst immigranter - tror, at det ikke er så vigtigt som præsidentvalget, men det er det. Det har aldrig været vigtigere.

Retorisk spørger Obama på et tidspunkt:

- Hvem vil kæmpe for jer? Hvem vil kæmpe for at bevare jeres tryghed? Hvem vil kæmpe for jeres frihed?

Af sig selv når han frem til, at det i hvert fald ikke er Republikanerne, som efter hans mening kun er ude på at kæmpe videre for skattelettelser til de rigeste, holde fast i retten til omfattende adgang til automatiske skydevåben, hindre kvinders ret til abort, spare sundhedsordningen Medicare ihjel og skabe alvorlige begrænsninger for retten til at stemme.

Fra først til sidst - og uanset hvor tunge og alvorlige de politiske emner er - er det tydeligt, at Barack Obama stadig er det nærmeste, amerikansk politik - måske politik i det hele taget - er kommet på at skabe en rockstjerne.

O-ba-ma, O-ba-ma

Så snart nogle af de over 10.000 tilskuere kan se deres snit til det, råber de “I love you, Obama” eller “We love you, Obama”. I sjældnere tilfælde “I read your book”.

Og længe inden han er gået på scenen, har de med jævne mellemrum messet “O-ba-ma, O-ba-ma, O-ba-ma”.

Da han på et tidspunkt nævner navnet på sin hustru, bryder forsamlingen for alvor ud i højlydt jubel.

- Yeah, I know, Michelle is hot!

Et kort øjeblik hyggekrukker han med, at hun er væsentligt mere fremme i medierne - og i det hele taget mere populær - end han er. Og at han faktisk rangerer et sted langt nede under ikke bare Michelle, men også deres hunde og deres døtre.

Han nævner hende, fordi hun næsten ikke kan følge med i strømmen af nyheder og læse avis uden at føle sig afskrækket. Og hun lægger i hvert fald ikke skjul på, at hun føler sig afskrækket. Mindst hvert tiende minut…

Trodsig optimisme

Til gengæld prøver Barack Obama at være optimistisk på hendes vegne, og en vis form for trodsig optimisme præger også den nuværende præsident Joe Bidens tale.

Det meste af tiden holder han sig til en nøje indstuderet tekst fra en teleprompter - men med jævne mellemrum forsvinder den snart 80-årige præsident ud ad et sidespor. Som når han kommer i tanker om et konkret eksempel på en navngiven krigsveteran, som er blevet svigtet ved at få lidt støtte og hjælp.

Biden, der lægger ud med at præsentere sig som Jill Bidens ægtemand, minder om, at der ikke bliver tale om en folkeafstemning tirsdag, men netop et valg. At hver en stemme er hellig og skal beskyttes og tælles.

Og så fortæller han ellers ned i alle detaljer om alle de initiativer, som Demokraterne har sat i værk for at rette op efter forgængeren Donald Trump, der “fik os til at miste to millioner job - det største antal siden Herbert Hoover - hvor vi har skabt 10 millioner job”.

Som et sportsarrangement

For danske øjne og ører minder indpiskermødet et meget langt stykke om et højtlydt sportsarrangement.

For eksempel er hver eneste pause mellem talerne fyldt ud med lyden af meget høj, tungt pumpende musik som et remix af blandt andet Beyoncés “Who Run the World (Girls)”, George Michaels “Freedom” og Gloria Gaynors “I Will Survive”.

For ikke at tale om Coldplays “A Sky Full of Stars” i det øjeblik, Barack Obama og Joe Biden kommer ind hånd i hånd med senator-kandidat John Fettermann og guvernør-kandidat Josh Shapiro.

Og der er ikke langt til det næste “buh”-mishagsråb nærmest i samme sekund, en af de 14 talere så meget som antyder navnet på en af Republikanerne, ikke bare Donald Trump, men også den lokale kandidat i Pennsylvania til posten som senator, lægen og tv-værten Mehmet Oz.

En af talerne opremser alt det, Demokraterne går til valg på - og som “Dr. Oz” vender sig imod.

Ikke en sag for politikere

Et uhyre vigtigt emne - måske endda vigtigere end en presset privatøkonomi og voldsomt forhøjede priser - er tydeligvis kvinder ret til at få abort. En ret, som blandt andre Dr. Oz har tænkt sig at fratage dem i Pennsylvania, efter at Højesteret tidligere på året omstødte den 50 år gamle Roe vs. Wade, så det nu igen står politikere i de enkelte stater frit for at forbyde kvinders ret til abort. Også selv hvis et flertal af borgerne går ind for retten til abort.

Ifølge Barack Obama kan abort kun være en afgørelse mellem to personer, kvinden og hendes læge.

Uspoleret og upoleret

En glødende tilhænger af fri abort - og af at politikere slet ikke skal blande sig - er John Fettermann fra Braddock.

Han er tidligere borgmester i byen og nu Demokraternes bud på en senator - og han fremtræder som et mindre bjerg af en mand, stor og bred og bygget af alle de XXL-dele, man har kunnet finde.

Uspoleret og upoleret træder han frem i hættetrøje og i posede cowboybukser, nærmest som om han lige har rejst sig fra sofaen.

Meget af valgkampen har handlet om, at han egentlig slet ikke burde stille op, for han blev ramt af et alvorligt hjerteanfald midt i maj, og modparten, Mehmet Oz, har ikke forsømt nogen lejlighed til at omtale hjerteanfaldet, endda gjort grin med det med en bemærkning om, at “sådan går det, når man glemmer at spise sine grøntsager”.

Så langt i forløbet er John Fettermann nået, at han selv kan spøge med det:

- Har nogen af jer mon hørt, at jeg har haft et hjerteanfald? Nå, men dette her er i hvert fald sådan, fem måneders genoptræning ser ud. Jeg glemmer sommetider at sige et ord. Jeg kan også godt komme til at mumle to ord sammen. Men i Washington vil jeg aldrig rode rundt i, hvad jeg skal stemme for eller imod!

Pennsylvania er ikke til salg

Som de fleste af dagens 14 talere - Demokrater på alle niveauer, de fleste lokale inden for staten Pennsylvania - har John Fettermann et veludviklet talent for hurtige bemærkninger af den slags, der skaber højlydt jubel i salen.

Han minder om, at Mehmet Oz bliver betragtet som en vittighed, men “han er ikke engang sjov”. Og at Dr. Oz har brugt 27 millioner dollar på sin kampagne, men “Pennsylvania er ikke til salg”.

Og lige da han kommer på scenen for - under jubel - at gå hele vejen over den for at nå frem til mikrofonerne, bemærker han, at han lige for første, eneste og sidste gang i sit liv har oplevet at gå catwalk.

Færdig med 10 timer

Da Barack Obama forlader scenen, er klokken blevet 19, og det er næsten 10 timer siden, de første vælgere og aktivister har taget opstilling til “græsrodsmødet”, som er kommet i stand på bare to døgn.

Først torsdagen før lørdagen, hvor mødet fandt sted, er de lokale blandt Demokraterne blevet informeret om, at mødet i det hele taget vil finde sted. Drypvis. Først datoen, siden klokkeslættet og til sidst stedet - af sikkerhedshensyn.

At valget er faldet på et basketball-stadion skyldes, at det i forvejen er populært blandt unge - og partiet vil hellere end gerne tiltrække unge - og så har gode tilkørsels- og parkeringsforhold under bygningen også spillet ikke i forhold til sikkerhed.

Alle tilstedeværende får også endevendt deres lommer, og inden mødet er de blevet mindet om ikke at medbringe (i denne rækkefølge) større tasker, plakater og skilte, paraplyer, vandflasker af metal, knive, fyrværkeri, våben og på anden måde skarpe og farlige genstande samt “andre ting, der opfattes som farlige af United States Secret Service”.

At indpiskerdagen ender med at vare næsten 10 timer for de mest ivrige tager ikke kampgejsten fra mange af dem i den meget, meget lange ventekø.

Tværtimod går snakken ivrigt. Ikke mindst om hvor umådeligt vigtigt det er, at Demokraterne får flere pladser i Senatet, fordi det kun er to pladser fra at tippe over til ulempe for Joe Biden, som - i tilfælde af flertal af Republikanere - får svært ved at få gennemført noget som helst.

Spontane slagsange

Noget af ventetiden bliver også fordrevet med små, spontant udtænkte slagsange.

Blandt andet af fire unge fra Baltimore, som har tilbragt halvanden time i en Uber-bil (fordi de er kommet for sent til bussen) for kunne at deltage.

Til dels til ære for et af dagens mange tv-reportagehold, som går rundt for at indsamle stemningen, kaster de fire sig ud i remsen “Hey hey, ho ho, we love you, grandpa Joe” - indtil en ældre, gråhåret dame bryder ind og minder dem om, at det er udtryk for manglende respekt for Joe Biden at omtale ham som bedstefar.