Analyse: Torsdag bliver ikke en god dag for Mette Frederiksen

Torsdag bliver ikke en god dag for Mette Frederiksen, for allerede nu står det klart, at mink-kommissionens beretning langt fra bliver fornøjelig læsning for statsministeren.

Blå blok vil snakke om rigsret, og på Facebook vil dommen blive afsagt allerede samme dag.

Men håbet i Statsministeriet og regeringen er først og fremmest, at det er en dag, Mette Frederiksen kan overleve - og den udgang er mindst lige så sandsynlig som det modsatte.

Godt nok vil der komme hård kritik af både Statsministeriet og stort set samtlige myndigheder, der var involveret i det kaotiske forløb omkring minkskandalen. Kommissionens beretning - der bliver fremlagt for Folketingets granskningsudvalg torsdag kl. 11 - vil endnu en gang sætte streg under, at der i de dage i starten af november 2020 blev truffet en beslutning, der var historisk dyr, historisk overilet og simpelthen historisk. 

Roser til regeringens håndtering af covid-smitte på minkfarme vil der ikke være - tværtimod kommer kommissionen til at uddele kritik med rund hånd. Ifølge de udkast, som flere medier har set, så bliver det endda en særdeles alvorlig kritik af hele forløbet, og håndteringen dømmes som "grov vildledning", og der tales om "klart ulovlig instruks".  Skal det siges kort, lyder det som sjusket arbejde lavet i hastværk.

Det lyder selvsagt ikke godt, og beretningen vil være hårdere, end regeringen havde håbet på, da kommissionen begyndte afhøringerne i efteråret. Men omvendt kommer det ikke som den helt store overraskelse, for både hastigheden og mængden af fejl er afdækket både i pressen og i retten på Frederiksberg.

Men én ting er ikke bevist, og det er lige præcis den ting, det hele handler om: I sidste ende handler sagen nemlig om, hvorvidt Mette Frederiksen har overtrådt loven om ministeransvar.

At hun stod i spidsen og i midten af hele forløbet, er klart, men det i sig selv er ikke en lovovertrædelse - og det gør ikke nogen forskel, at minkskandalen på flere måder er enestående i kataloget over skandaler i dansk politik.

Indtil videre ligner det en skandalesag af den slags, hvor ministre er kommet i knibe på grund af netop sjusket, forhastet arbejde, der ender ud i en ulovlig beslutning.

Men den slags fører ikke til en rigsret. Konsekvensen vil normalt være en næse eller en ministerafgang.

Skal en sag ende i en rigsret, kræver det, at ministeren bevidst har handlet mod loven. I de to eneste tilfælde fra nyere tid - Tamilsagen og Instrukssagen mod Inger Støjberg - handlede det om, at ministrene traf beslutninger på trods af, at loven ikke tillod det, og gjorde det selvom embedsfolkene tydeligt advarede mod det.

I minksagen er der uden tvivl handlet mod loven, men om Mette Frederiksen vidste det, da hun 4. november beordrede alle mink aflivet, er mere tvivlsomt.

Endeligt svar på om Mette Frederiksen var vidende om den manglende lovhjemmel, kommer ikke torsdag. For kommissionen skulle nemlig ikke - som der står i opdraget -  foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, men kun afdække forløbet.

Derfor bliver torsdag også første dag i et ganske langt efterspil. Hvornår der kan sættes politisk punktum for minksagen er uvist, men torsdag bliver det i hvert fald ikke.

Tværtimod er det store spin-apparat er kørt i stilling på begge sider af den politiske front.

Regeringens forklaring på den åbenlyse misere vil være den samme, som den hele tiden har været: Ja, der blev begået fodfejl, men i det store billede var det en nødvendig beslutning, og den blev ene og alene truffet af hensyn til befolkningens sikkerhed. Det var - som Mette Frederiksen har sagt gentagne gange - en situation, hvor det var nødvendigt, at nogen turde lægge hånden på kogepladen og tage en drastisk beslutning på folkets vegne.

I centrum for forsvaret vil selvfølgelig være, at Mette Frederiksen og de andre ministre i regeringens koordinationsudvalg ikke var klar over, at der manglede lovhjemmel. Det var embedsværkets skyld, og embedsmændene m/k fik ikke tydeligt nok sagt, at der ikke var lovhjemmel. Regeringen og Socialdemokratiet vil gøre alt for at få beretningen til at ligne en frikendelse af statsministeren.

Blå blok vil omvendt forsøge at placere mest muligt af ansvaret på statsministeren. Allerede nu er det helt sikkert, at blå blok vil mene, at sagen ikke kan lukkes med en næse til statsministeren. De vil mene, at sagen er så alvorlig, at der minimum må en advokatundersøgelse til og derefter meget gerne en rigsret.

Men blå blok har som bekendt ikke flertal, og skal der vedtages en undersøgelse, skal mindst et af regeringens støttepartier stemme for. Her er Radikale Venstre bedste - og nærmest - eneste bud. SF og Enhedslisten synes ikke at have lyst til det udfald, mens Radikale Venstre synes noget mere vaklende.

Så ganske meget afhænger af, hvordan Sofie Carsten Nielsen læser beretningen.