Ukraine havde forventet stærkere støtte fra Danmark i EU-sag

I spørgsmålet om Ukraines stærke ønske om at blive kandidatland i EU, har politikerne været mere nølende end befolkningen, mener Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk.

- Det er klart, at vi forventede, at Danmark ville være endnu stærkere i støtten til denne europæiske vej. Danmark gør meget. Men nogle gange har vi brug for stærke politiske beslutninger, og min vurdering er, at Danmark forsøgte at følge nogle regler, siger han.

Det er især de østeuropæiske lande, som har ført an med fuldtonet støtte til, at EU-landene på et topmøde i næste uge godkender Ukraine som kandidatland i EU. Altså at Ukraine indlemmes i en formel proces mod en dag at kunne blive medlem.

Men efter at flere store lande, Tyskland, Frankrig og Italien, torsdag støttede det, og efter at EU-Kommissionen fredag i en større evaluering har anbefalet det, lyder det fra regeringen og fra Venstre, at man vil støtte ambitionen.

Dog ville statsminister Mette Frederiksen (S) fredag ikke love, hvad Danmark reelt kommer til at sige på topmødet i næste uge. Hun skal først have et mandat i Folketinget. Men hun lovede at knytte "Ukraine tættere til Europa".

Ukraines ambassadør mener, at Danmark nok i højere grad end andre EU-lande har stået fast på regler og kriterier. Af en særlig årsag.

- Danmark er meget stolt af, at Københavnskriterierne blev vedtaget i Danmark. De forsøger at følge samme mønster i andre lande. Men vi er ikke uenige. Vi forsøger at følge det. Vi siger, at hvis vi opfylder det hele allerede, så var der ingen grund til at blive kandidatland først. Så kunne man bare blive medlem, siger Vydoinyk.

Københavnskriterierne fra 1993 skal blandt andet sikre, at kandidatlande har stærke institutioner, en solid retsstat og beskyttelse af minoriteter.

SPØRGSMÅL: Har Danmarks regering efter din mening tøvet eller trukket i bremsen?

- Der var en slags tøven. Men den kommer nok fra, at man må afvente, hvad Folketinget siger, hvor der er forskellige partier. Så den proces er ikke færdig. I næste uge venter vi en endelig beslutning om.

SPØRGSMÅL: Danmark og Ukraine har været tætte partnere på nogle områder, er du skuffet over den tøven, der har været?

- Sådan fungerer diplomatiet. Det er del af en sådan relation. Jeg er ikke skuffet over den måde, som Danmark forsøger at hjælpe Ukraine. Jeg er rigtig glad for det. Og det sagde vores præsident også forleden, siger ambassadøren med henvisning til et pressemøde med danske medier.

Han henviser blandt andet til betydningen af statsminister Mette Frederiksens (S) tidlige besøg i Kyiv efter krigens udbrud og til den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs videolinktaler i Danmark de seneste måneder.

- Efter min mening halter politikerne nogle gange lidt efter befolkningen. For vi ser, at 67 procent af danskerne støtter fuldt EU-medlemskab til Ukraine. Jeg synes, at politikere burde handle hurtigere på folkets ønsker, siger han.

Hvis EU-landene i næste uge imødekommer Ukraines ønske, har det enorm betydning for landet, vurderer ambassadøren.

- Det er vigtigt, fordi vi tror, at denne krig begyndte på grund af vores beslutning og vores aspirationer mod Europa. Vi har haft to revolutioner, siger han med henvisning til Orangerevolutionen i 2004 og revolutionen Euro-Maidan i 2013 og 2014.

Den sidste udsprang af folkets vrede over, at daværende præsident Viktor Janukovitj i sidste øjeblik afviste at underskrive en handels- og associeringsaftale med Ukraine.

- Krigen (den aktuelle, red.) begyndte, tror vi, fordi Rusland ikke ønsker at se Ukraine som del af den europæiske familie, siger Mykhailo Vydoinyk.

Beslutningen i EU ventes truffet på et topmødet 23.-24. juni i Bruxelles.

/ritzau/