Ukrainske børn i Danmark kan blive undervist på deres modersmål

I en periode vil det ikke være et krav, at dansk skal være hovedsprog i dagtilbud og i skoler.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at kommunerne nu får mere fleksibilitet til at indrette dagtilbud og grundskoler til ukrainske børn. Arkivfoto. <i>Nils Meilvang/Ritzau Scanpix</i>

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at kommunerne nu får mere fleksibilitet til at indrette dagtilbud og grundskoler til ukrainske børn. Arkivfoto. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Et bredt politisk flertal er blevet enige om at fravige folkeskoleloven i en periode, så fordrevne ukrainske børn kan blive undervist på engelsk og ukrainsk. Det bliver også muligt at bruge undervisningsmateriale fra Ukraine.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark.

Med aftalen får landets kommuner mulighed for at oprette særlige tilbud i dagtilbud og grundskoler til børn og unge fra Ukraine, som har opholdstilladelse efter særloven.

Målet er, at børnene får de bedst mulige rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her. Samtidig skal de have mulighed for at bevare deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet.

Kommunernes særlige tilbud vil være fritaget fra en række regler i både dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Det gælder altså blandt andet kravet om, at dansk skal være hovedsprog i dagtilbud og i undervisningen.

Formanden for pædagogernes fagforening, Bupl, Elisa Rimpler, siger, at den politiske aftale er en fornuftig midlertidig løsning.

Men det bekymrer hende samtidig, at daginstitutionerne i forvejen er udfordret af pædagogmangel og dårlige normeringer.

Hun opfordrer kommunerne til at tænke kreativt for at frigøre pædagogtimer ved at udbetale afspadsering og restferie eller ved at tilbyde bonus for at gå op i tid.

Både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen anerkender behovet for fleksibilitet. Men der skal penge med, så opgaven med at få de ukrainske børn ud i folkeskolen kan blive løst.

Lige nu lægger regeringen op til, at økonomien skal drøftes i forbindelse med økonomiforhandlingerne, der afsluttes til juni.

- Det er klart, at ingen har lyst til at bruge ekstra ressourcer, hvis man er det mindste i tvivl om kompensationen følger med, siger Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen i en pressemeddelelse.

Aftalen gør det også muligt for ukrainske forældre at få tilskud til at passe deres egne børn. Der er ellers krav om danskkundskaber og om forudgående ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år.

Kommunerne kommer også til at kunne fravige kravet om, at tosprogede børn, der har brug for sprogstimulering, skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentligt.

Lovforslaget bliver fremsat, så det kan blive hastebehandlet i maj og træde i kraft hurtigst muligt. Loven vil være omfattet af solnedgangsklausul ligesom særloven. Det betyder, at den udløber i marts 2024.

Det er alle Folketingets partier undtagen Frie Grønne, som står bag aftalen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.