USA har fået militær adgang til Aalborg: Aftalen er mere vidtgående end den norske og svenske
Trods advarsler fra en række jurister har USA nu fået uhindret adgang til Aalborg Flyvestation. Nordjyske klæder dig her på til at forstå den omdiskuterede aftale
Opdateret 24. juni 2025 kl. 09:58
En mørk aften i september 2021 fløj en militærhelikopter i smug hen over oplyste stuer i Aalborg Øst og landede på et græsstykke tæt ved universitetsområdet.
Ud af helikopteren stormede bevæbnede specialenheder hen over plænen med geværer rettet mod en nærliggende bygning.
De færreste soldater bar danske flag på skuldrene.
Begivenheden var en gentagelse af NATO-øvelsen "Night Hawk", der med årlige mellemrum sender amerikanske og andre udenlandske soldater til Aalborg.
Vi medier skrev selvfølgelig om træningsoperationen, der grundet maskinel støj og eksplosioner kunne begejstre såvel som skræmme borgere i de berørte områder.
Men de færreste af os så måske aktionen i Aalborg som en brik i et større billede. Et billede på militære magtalliancer og på måden, du som borger er beskyttet på.
To år efter operationen i Aalborg fik billedet nye penselstrøg, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste til Washington D. C for at underskrive en aftale, som ville tillade, at amerikanske soldater fremover ikke kun behøver at være på besøg i landet.
Denne onsdag blev aftalen godkendt af et flertal i Folketinget, og amerikanerne har dermed fri mulighed for at bygge militære baser i Aalborg, Karup og Skrydstrup og bosætte sig på områderne i flere år af gangen.
Aftalen er dog landet på trods af løftede pegefingre fra flere juridiske eksperter og partier, som blandt andet har hæftet sig ved, at den svenske og norske forsvarsaftale med USA er mere ideel.
Så hvad har knudepunkterne været? Og hvordan kan den endelige aftale få indvirkning på din hverdag?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
