beredskabsplanlægning

USA vil give herboende afghanere mulighed for indrejse

USA vil give afghanere, der har arbejdet for amerikanske interesser i Afghanistan, mulighed for indrejse.


Opdateret kl. 10:27

Afghanere, der er kommet til Danmark efter at have arbejdet for USA og dets allierede i Afghanistan, får nu mulighed for at rejse til USA.

Den amerikanske ambassade oplyser, at man i disse dage og de kommende uger har et team af embedsmænd i København, der har til opgave at vurdere, om afghanere i Danmark skal have indrejsetilladelse i USA.

Det er er uklart, hvor mange det drejer sig om. Men det er specielt de afghanere, der kom hertil i forbindelse med evakueringen af Kabul efter Talibans magtovertagelse i august, som er omdrejningspunktet.

I den forbindelse kom mere end 1000 afghanere til Danmark. Nogle af dem har arbejdet for den danske ambassade, de danske styrker eller internationale organisationer.

Men ambassaden opfordrer også andre afghanere, der har arbejdet for amerikanske interesser, til at henvende sig, hvis de frygter at blive forfulgt, hvis de vender tilbage til deres hjemland.

Vurderingen af afghanerne sker med henblik på at give amerikanerne opholdstilladelse på sigt, afhængigt af hvilken visa-type, de er berettiget til.

I pressemeddelelsen takker amerikanerne Danmark og sine øvrige Nato-allierede for at have hjulpet afghanerne ud af landet i forbindelse med evakueringen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden