Spiralsag bliver en del af udredning af mørk fortid i Grønland

En uvildig udredning af spiralsagen i Grønland bliver nu iværksat.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et folketingssvar.

Det sker en uge efter regeringen præsenterede en aftale med Grønland om en fælles udredning af forholdet mellem de to parter, som skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Parterne har "i respekt for de berørte grønlandske kvinder og deres familier" iværksat undersøgelsen af sagen.

Ritzau har tidligere spurgt Statsministeriet til, hvad udredningen konkret går ud på, men det har ministeriet afvist at svare på. Det er til trods for, at den grønlandske regering nøje har beskrevet det i en pressemeddelelse.

Derudover har det grønlandske parlament tidligere stemt for, at en undersøgelse af sagen skulle finde sted.

Det blev for nyligt offentligt kendt, at omkring 4500 grønlandske piger og kvinder opsat spiraler fra 1960'erne til 1991. Mange uden samtykke.

Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam, modtager af sundhedsministerens folketingssvar og grønlandsk folketingsmedlem, er det er yderst vigtigt, at der bliver igangsat en uvildig undersøgelse. Ikke blot af spiralsagen, men af samtlige sager igennem tiden.

- Da der er sket utallige menneskerettighedskrænkelser på inuitter på Grønland – udover det der med tvangsspiralen - Så det er vigtigt, at vi får alt på bordet.

Hun nævner blandt andet beretninger om eksperimentbørn, ulovlige adoptioner og om grønlændere, der fik hevet sunde tænder ud, fordi man mente, at det var billigere end at behandle tænderne.

- Der er mange af de her ting, hvor vi ikke længere ved, om der er tale om rygter eller sandhed. Specielt efter det, der er kommet frem med spiralskandalen. Vi har hørt om de her ting, men også negligeret det, fordi vi tænkte "uh det er så grusomt", siger hun.

Ifølge det grønlandske folketingsmedlem har man ikke vidst, om det "bare var én sindssyg læge" eller, om der var tale om systematiske overgreb.

- Det er trods alt godt, at vi har en statsminister, der som den første i historien åbent tør sige fra talerstolen, at man bliver nødt til at gøre op med ideen om den gode kolonimagt. Og faktisk tør at tage et reelt skridt imod en forsoning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun understreger, at hun ikke har nogle forventninger til udredningen, men at hun har håb.

- Jeg har håb for, at det skaber forsoning. Og jeg har håb for, at det er med til at opbygge den første del af en sandheds- og forsoningskommission.

- Det siger jo lidt sig selv – der skal to til tango. Der skal to til en forsoning. Men det er ikke nok med en forsoning. Det vigtigste er, at vi finder sandheden frem, siger det grønlandske folketingsmedlem.

/ritzau/