Valgdeltagelsen ligger markant under niveauet fra 2015
Meget tyder på, at en hel del færre sætter deres kryds ved dagens folkeafstemningen sammenlignet med 2015.
Der er ikke synderligt stor udsigt til, at stemmeprocenten ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 bliver overgået denne gang.
Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt ni kommuner og valgsteder, der tilsammen repræsenterer 352.000 vælgere.
Her havde 61,6 procent af vælgerne klokken 19 afgivet deres stemme, sammenlignet med 66,7 procent ved de samme afstemningssteder ved folkeafstemningen for syv år siden.
Dermed ligger afstemningen om forsvarsforbeholdet noget under niveau, på trods af at der er afgivet omkring 45 procent flere brevstemmer denne gang.
Og på trods af at vælgerne denne gang har haft en time mere at stemme i, fordi valglokalerne åbnede en time tidligere.
Den lavere valgdeltagelse vil formentlig være en fordel for ja-siden, vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
- Når valgdeltagelsen falder, er det typisk de grupper, som står og vakler mellem at stemme og ikke at gøre det, der bliver hjemme.
- Det er dem med kortere uddannelse, de unge og forskellige etniske minoriteter. Det betyder, at uligheden i valgdeltagelsen stiger, når valgdeltagelsen falder.
- Så bliver det de rige og højtuddannede, der kommer til at stemme på de andres vegne. Og vi ved, at de typisk er positivt stemt over for EU, siger han.
Der er i alt 4,3 millioner stemmeberettigede vælgere til folkeafstemningen.
Valgstederne lukker klokken 20.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.