Valgforsker: Flere danskere har vendt demokratiet ryggen

Valgdeltagelsen ved onsdagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet var markant lavere end ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

For mens stemmeprocenten for syv år siden hed 72, var den blot 65,8 ved onsdagens valg.

Det kommer lidt bag på valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Jeg er overrasket over, at den falder så meget. Men vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalget sidste år.

- Selv om vi i Danmark bryster os af at have en høj og stabil valgdeltagelse, er vi måske på vej ned ad en kurve, som mange andre lande desværre også oplever.

- Det tyder på, at vi som danskere og som samfund med et folketingsvalg forude skal tænke os om en ekstra gang, siger Kasper Møller Hansen.

Han minder om, at det at sætte sit kryds ikke bare handler om vores holdning til en given sag.

- Krydset er også en markering af, at vi accepterer, at vi har et samfund, der benytter sig af det her redskab, hvor man hører folket.

- Og hvis folket ikke vil høres, mister folkeafstemningerne deres legitimitet. Det er måske noget af det vigtigste, vi skal lære af den her valgdeltagelse.

- Der er flere danskere, der har vendt demokratiet ryggen ved at blive hjemme, siger han.

Valgforskeren erkender, at corona kan have forstyrret danskernes valgmønstre, og at det kan vise sig at være en midlertidig forstyrrelse.

- Men hvis man én gang har prøvet at blive hjemme på sofaen, kan det også være, at sofaen trækker mere næste gang.

- Og hvis man vænner sig til at blive på sofaen, bliver det endnu sværere at komme afsted næste gang, siger han.

/ritzau/