Valgforsker: Tyder på lavere stemmeprocent denne gang

Ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet i 2015 var der 72 procent af de stemmeberettigede, der afgav deres stemme.

Men noget peger på, at stemmeprocenten ender lavere denne gang.

Det mener valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet efter at have set Ritzaus løbende målinger af valgdeltagelsen hen over dagen.

For mens den ved dagens begyndelse lå højere end i 2015 i kraft af, at valgstederne åbnede en time tidligere, og mange flere havde brevstemt, var der næsten dødt løb ved 16-tiden.

Her havde 39,0 procent afgivet deres stemme blandt de 13 kommuner og valgsteder i stikprøven, mens tallet på samme tidspunkt i 2015 hed 38,8 procent.

- Vi så også ved kommunalvalget, at selv om flere havde brevstemt eller stemt tidligt på dagen, endte valgdeltagelsen alligevel under niveau.

- Derfor synes jeg fortsat, at tallene peger på, at vi ender lavere denne gang end ved folkeafstemningen i 2015, siger han.

Kasper Møller Hansen mener, at den store opbakning til et ja blandt partierne nok er en af årsagerne til, at afstemningen om forsvarsforbeholdet ikke trækker vælgerne til i samme grad som for syv år siden.

- Det, der får os alle til at stemme, er først og fremmest, at det er noget, vi opfatter som pligt, og at det er noget, vi plejer at gøre.

- Men pligtfølelsen er ikke nok i sig selv. Der skal også stærke valgkampe og spændende valg til.

- Det har der ikke været denne gang, hvor konkurrencen om udfaldet er udeblevet. Mange har nok haft en opfattelse af, at det var afgjort på forhånd. Derfor vælger de måske at blive hjemme.

Timerne efter klokken 16, hvor mange har fået fri fra arbejde, er typisk nogle af de travleste på en valgdag.

Derfor kan stemmeprocenten fortsat rykke både den ene og den anden vej, inden valgstederne lukker klokken 20.

/ritzau/