Virker politik overbevisende fra en lygtepæl?

Valgplakater fylder igen i gadebilledet rundt om i Nordjylland, da danskerne 1. juni skal tage stilling til Danmarks EU-forsvarsforbehold. Men giver det egentlig mening at have pap-plakater i lygtepælene i en digital tidsalder?

Plakaterne er kommet op på Hobrovej i Aalborg til folkeafstemning. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Plakaterne er kommet op på Hobrovej i Aalborg til folkeafstemning. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Lørdag blev lygtepælene i hele Danmark prydet med valgplakater, fordi danskerne 1. juni skal til stemmeurerne for at stemme om Danmarks forsvarsforbehold.

De politiske partier vil gøre danskerne opmærksomme på, hvorvidt de skal stemme "ja" eller "nej" til afskaffelsen af forbeholdet. 

Det kan virke nostalgisk med de traditionelle plakater i lygtepælene, når mange af vælgerne begår sig på Facebook, YouTube eller andre steder på nettet, hvor politikere i nemmere grad kan nå dem. 

Men valgplakaterne har stadig en betydning, når der skal stemmes.  

Det mener Robert Ormrod, der forsker i politisk markedsføring og kommunikation ved Aarhus Universitet. 

- Det har helt klart stadig en betydning. Folk, der ikke har taget stilling, bliver konfronteret med valget i virkeligheden, siger han. 

Udover at plakaterne kan gøre folk opmærksomme på valget, kan de skabe grobund for, at folk går hjem og sætter sig yderligere ind i, hvad forsvarsforbeholdet indebærer. 

Forsvarsforbeholdet 

  • Forsvarsforbeholdet stammer fra folkeafstemningen i 1993, hvor Danmark stemte ja til Maastricht-traktaten med fire forbehold. Danmark ville stå uden for de europæiske på fire områder: euroen, unionsborgerskabet, udvalgte dele af EU's retspolitik samt forsvarsområdet. 
  • Det betyder, at Danmark i dag ikke deltager i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog stadig i civile operationer, der har udgjort hovedparten af EU's missioner. 
  • Forbeholdet betyder, at Danmark ikke har stemmeret i EU's ministerråd, når forsvarspolitikken behandles. Danmark deltager dog stadig i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik. 

Kilde: SDU.dk og eu.dk

Med valgplakaterne har vælgerne sværere ved at undgå de politiske budskaber. Det er noget andet på internettet. 

- Her kan man hurtigt bare scrolle videre uden at se, hvad der egentlig står. Det kan man ikke i virkeligheden, siger Robert Ormrod. 

Samtidig er det en måde at nå ud til de vælgere, der ikke støder på politikerne i fjernsynet eller på de sociale medier. 

Mindre effektive

Robert Ormrod mener dog, at plakaterne ved denne afstemning er mindre effektive i forhold til, når der skal stemmes om kommunal- eller folketingsvalg. Det skyldes en række faktorer. 

Først og fremmest kan der være forvirring om, hvad det egentlig betyder, når der på en valgplakat står, at partiet stemmer ja. Betyder det, at de stemmer ja til forsvarsforbeholdet eller stemmer ja til at afskaffe det? 

- Det er altså sværere at sende et tydeligt budskab ud, fordi plakaten er mere tvetydig, siger Robert Ormrod. 

For en god ordens skyld: Når et parti siger ja, betyder det, at de gerne vil have afskaffet forsvarsforbeholdet. 

Sådan stemmer partierne

  • Disse stemmer "Ja" til afskaffelse af retsforbeholdet
  • Venstre 
  • Socialdemokratiet 
  • Konservative 
  • SF 
  • Radikale Venstre 
  • Liberal Alliance 
  • Alternativet 
  • Frie Grønne
  • Kristendemokraterne
  • Disse partier stemmer "Nej" til afskaffelse af retsforbeholdet
  • Dansk Folkeparti
  • Enhedslisten 
  • Nye Borgerlige

Noget andet, der gør valgplakaterne mindre effektive i denne omgang er, at der ikke er et ansigt på størstedelen af valgplakaterne. Ansigtet fra kendte politikere kan fungere som blikfang samtidig med, at det er nemmere at afkode i forbifarten. 

Den sidste ting, som Robert Ormrod peger på, er, at der ved afstemningen om forsvarsforbeholdet ikke i samme grad er en forudindtaget holdning. Langt de fleste vælgere har en grundholdning om, hvorvidt de ligger til højre eller venstre fra den politiske midte, men det er ikke i samme grad tilfældet, når det gælder forsvarsforbeholdet.

Plakaterne er kommet op på Hobrovej i Aalborg til folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Plakaterne er kommet op på Hobrovej i Aalborg til folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Foto: Henrik Bo

- Det vil altså sige, at alle de gængse måder at lave plakater med tydeligt budskab sådan set er røget ud af vinduet i denne omgang, siger han.

Ifølge Robert Ormrod får politikerne også mest ud af plakaterne, hvis de er i en gågade fremfor ude på landevejen, fordi det kan være svært at vise sit budskab på de to sekunder, der tager at køre forbi plakaten. 

QR-kode 

Når vælgerne ikke har en forudindtaget holdning, og plakaten kan være tvetydig, vil det ifølge Robert Ormrod kræve, at vælgerne kan få mere information end blot det, der står på valgplakaten. 

Han har en idé til, hvordan valgplakaterne kan være mere effektive. 

- En QR-kode på valgplakaten kunne være en god måde. 

En QR-kode er et hvidt ikon med flere sorte prikker, som man kan scanne med sin mobil. Når man tager et billede af ikonet kan man blive ledt ind på en bestemt hjemmeside, hvor partiet eksempelvis uddyber sin holdning til forsvarsforbeholdet.

Det er onsdag 1. juni 2022, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmarks EU-forbehold om retspolitikken skal afskaffes. Et forbehold Danmark har haft siden 1993. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden