Valgsejr kan blive den største ved en EU-afstemning nogensinde
Holder valgstedsmålinger, vil afgørelse ved onsdagens valg være den klareste af alle ni EU-folkeafstemninger.
En prognose fra DR viser omkring klokken 21, at 65,3 procent har stemt for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hvis det resultat holder, bliver det den klareste valgsejr ved en EU-afstemning i Danmark nogensinde. (Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix
Hvis valgstedsmålingerne fra DR og TV 2 holder, vil onsdagens resultat være det klareste ved en folkeafstemning om EU nogensinde.
Ifølge DR har 69,1 procent stemt for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ifølge TV 2 er det 66,6 procent.
En prognose fra DR viser omkring klokken 21, at 65,3 procent har stemt for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Det er niende gang, at de danske vælgere skal tage stilling til et EU-spørgsmål.
Man skal tilbage til 1972 og afstemningen om medlemskab af det daværende EF for at finde den hidtil største forskel. Her stemte 63,4 procent for, mens 36,6 procent stemte imod.
Med til historien hører, at valgdeltagelsen ved de forskellige afstemninger har varieret. I 1972 lå den på 90,1 procent.
Den har ligget lavest i 2014, hvor de danske vælgere skulle stemme om deltagelse i Den Fælles Patentdomstol. Her lå stemmeprocenten på 55,9 procent.
Det blev et ja fra 62,5 procent af vælgerne, mens 37,5 procent sagde nej.
Det er endnu uklart, hvor stemmeprocenten ved onsdagens folkeafstemning lander. Men ifølge en rundspørge, Ritzau har foretaget, havde 61,6 procent af vælgerne afgivet deres stemme klokken 19 - en time før lukning af valgstederne.
Generelt har resultaterne ved EU-afstemningerne ligget rimeligt tæt.
I 1986, hvor danskerne skulle tage stilling til godkendelse af Den Europæiske Fælles Akt (som var EF-pakken, der etablerede det indre marked), sagde 56,2 procent ja, mens 43,8 sagde nej.
Seks år senere skulle der tages stilling til godkendelse af Maastrichttraktaten. Det afviste 50,7 procent af vælgerne.
Da der året efter, i maj 1993, blev afholdt en ny folkeafstemning, om Edinburgh-aftalen, stemte et flertal (56,7 procent) denne gang ja.
De næste to folkeafstemninger - i 1998 om Amsterdamtraktaten og i 2000 om ophævelsen af euroforbeholdet - blev det henholdsvis et ja med 55,1 procent og et nej med 53,2 procent.
Ud over de med onsdagens valg i alt otte folkeafstemninger om EU har der været yderligere 11 folkeafstemninger, som ikke har handlet om EU.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.