Vermund har stemt nej og håber på et mirakel

Nye Borgerliges formand er ikke fortrøstningsfuld i forhold til at kunne bevare EU-forsvarsforbeholdet.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, deltog tirsdag aften i den sidste partilederrunde forud for onsdagens folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. Men Vermund tror ikke, at hun har overbevist nok danskere, som skal stemme om at stemme nej. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti har Nye Borgerlige den seneste tid forsøgt at overbevise de stemmeberettigede danskere om at stemme nej til onsdagens folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold.

Men missionen om at bevare forholdet ser ud til at fejle. Det siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, som onsdag formiddag har stemt i Snekkersten Hallen i Nordsjælland.

En række meningsmålinger peger nemlig på, at det bliver et ja til at afskaffe forbeholdet.

- Jeg kan godt læse meningsmålinger, og de er ret klare. Der kan selvfølgelig ske et mirakel, men det ser svært ud, siger hun.

Den sidste måling foretaget af Voxmeter for Ritzau inden folkeafstemningen viste stigende tilslutning til at droppe forsvarsforbeholdet.

48 procent af de stemmeberettigede danskere ville stemme ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. 31 procent ville stemme nej. Over en femtedel, 21 procent, svarede "ved ikke".

Målingen er foretaget fra 23. maj til 29. maj. Der er indsamlet svar fra 1001 repræsentative respondenter fra telefoniske interview.

Vermund mener ikke, at nej-siden kunne have gjort noget anderledes i valgkampen eller har fejlet.

- Jeg ved ikke, om vi har gjort noget forkert. Vi er 20 procent af medlemmerne i Folketinget, som repræsenterer nej-siden, og når der har været debatter, har vi vægtet med 20 procent, og ja-siden har vægtet med 80-procent.

- Så ja-siden har været overrepræsenteret og fået væsentlig mere taletid. Om det kommer til at gøre sig gældende, når vi ser resultatet i aften, om det vil være 80/20, eller om der vil være flere danskere, der er enige med os på det her spørgsmål, end der normalt vil stemme på os, det må vi se, siger Vermund.

Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Det betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark sidder heller ikke med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

Det danske forsvarsforbehold er enestående på den måde, at ingen andre EU-lande har et forbehold på forsvarsområdet.

/ritzau/