Vold

Politiker ind i sag om selvmord

Selvmordstruede indsatte skal fratages farlige personlige ejendele, mener socialdemokraten Bjarne Laustsen.

For advokat Gert Gandrup er det en stor overraskelse at en af hans tidligere klienter, en 21-årig mand, fredag aften eller nat begik selvmord i sin celle i Aalborg Arrest. Arkivfoto. Michael Koch.

For advokat Gert Gandrup er det en stor overraskelse at en af hans tidligere klienter, en 21-årig mand, fredag aften eller nat begik selvmord i sin celle i Aalborg Arrest. Arkivfoto. Michael Koch.

I kølvandet på et selvmord fredag aften eller nat i Aalborg Arrest, siger det nordjyske medlem af Socialdemokratiet, Bjarne Laustsen, at indsatte, der er selvmordstruede eller på anden vis i krise, bør fratages alle de personlige ejendele, der kan bruges til at gøre skade på sig selv, herunder f.eks. et bælte, som den 21-årige voldsdømte mand hængte sig selv i ved at fastgøre det til tremmerne for vinduet i cellen.- Det bør også være sådan i disse elektroniske tider, at der findes i hvert fald en celle, der er tv-overvåget, så der hele tiden er styr på indsatte, der er i krise eller har problemer, siger Bjarne Laustsen.RapportHan vil sætte sig ind i den rapport, Aalborg Arrest nu skal udarbejde om selvmordet til Kriminalforsorgen. Der er endnu ikke oplyst noget tidspunkt for, hvornår denne rapport foreligger.Den 21-årige havde til pårørende, forud for selvmordet, oplyst, at han var bange for at være i arresten. Det har ikke været muligt at få afklaret præcist, hvad han var bange for.Bankede medindsatDen afdøde blev for få uger siden dømt for grov vold i en sag fra Statsfængslet Kragskovhede, hvor han, sammen med fire øvrige indsatte, gennembankede en medindsat. Den 21-årige var indsat på Kragskovhede efter andre domme for vold og røveri. Han fik for overfaldet på medfangen den hårdeste straf af de fem overfaldsmænd, nemlig ni måneders ubetinget fængsel. Som den eneste tiltalte i den sag var den 21-årige i forbindelse med retssagen beskyttet af et navneforbud.