Politimand tiltalt for at fuske med bøder
Skal i retten mistænkt for at skrive færdselsbøder ud til udenlandske bilister og stikke pengene i egen lomme
RINGSTED: Syv forskellige udenlandske bilister kørte på de midt- og vestsjællandske motorveje. Her blev de stoppet af en politibetjent fra færdselspolitiet, som dengang havde base i Ringsted.
Han er nu tiltalt for underslæb og misbrug af sin stilling ved at skrive færdselsbøder ud til de udenlandske bilister og derefter stikke pengene i egen lomme, skriver DAGBLADET Ringsted.
Ifølge sagens anklageskrift drejer det sig om i alt 10.000 kroner og 130 euro givet i bøde til en belgier, en bulgarer, en italiener, to polakker, en tysker og en hollænder i en periode fra juli 2013 til februar 2014.
Den i dag 54-årige tiltalte er ifølge avisen ikke ansat i politiet mere. Retssagen imod ham kører over tre dage fra næste uge. Det vides ikke, hvorfor sagen har været så længe undervejs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.