Sæby

Populære Stidsholt

Potentielle elever og deres forældre fra hele landet dukkede op

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hele eftermiddagen igennem kørte der hver halve time og to steder, introduktion til skolen. Her er det en af skolens badmintontrænere, tidligere landsholdsspiller Gitte Paulsen der fortæller. Privatfoto.

SÆBY:I weekenden var det Efterskolernes dag, og Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole oplevede søndag en imponerende tilstrømning af potentielle elever, der havde taget deres forældre under armen.

- Stidsholt tilbyder som den eneste efterskole i Nordjylland hele fem idrætslinjer, hvor eleverne trænes af højt kvalificerede trænere. Så vi havde valgt at dagen stod i fodboldens, håndboldens, badmintons, fitness og svømningens tegn, fortæller skolens forstander Brian Andersson.

Der var elever og forældre fra hele landet - bl.a. Cecilie Maagard fra Svenstrup. Cecilie var på besøg sammen med sin far og sin lillesøster. Hun går i øjeblikket i 7. klasse i Svenstrup, spiller til daglig håndbold i SGIF og har gjort det de sidste fem-seks år.

- Jeg har valgt at besøge Stidsholt, fordi jeg netop her kan forene mine ønsker om et efterskoleophold i 9. klasse, med ønsket om et højt fagligt niveau, samtidig med masser af håndbold og en rigtig hyggelig atmosfære, fortalte Cecilie Maagard.

Hun har meget klare ideer om sin fremtid. Efter et efterskoleophold vil hun gå på gymnasiet og derefter læse videre til jurist.

To elever viste familien rundt på skolen, mens de fortalte om deres egne ophold på skolen - og at sund kost er en vigtig del af skolens politik. Det faldt i god jord hos

Cecilie, der selv holder af sund kost.

En anden besøgende var Sarah Kjær Jensen, der var kommet fra Ikast sammen med sin far.

De have valgt at køre til Stidsholt, fordi skolen ifølge Sarahs far, har et fantastisk godt ry.

Sarah og hendes far ville være sikre på at få en plads på skolens svømmelinje. Derfor har de valgt at blive skrevet op til en plads i 10. klasse om fem år.

Sarah er lige startet i 5. klasse i Ikast, og nu kan hun glæde sig til, at hun i skoleåret 2020-21 bliver en del af skolens populære svømmelinje.

- Stidsholt har et pænt stigende tilmeldingstal til det kommende skoleår, så man skal kontakte skolen nu, hvis man vil være sikker på at få plads til næste skoleår, slutter forstander Brian Andersson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst