Populæret jazzband spiller på Knivholt
Opdateret kl. 08:17
KNIVHOLT´S VENNER og Knivholt Jazz Klub kan den 21. og 22. april kl. 19.30 præsentere jazzbandet Second Line Jazzband fra Gøteborg.
Det finder sted i Østre Lade på Knivholt, og der er totalt udsolgt til begge arrangementer med 190 gæster til begge arrangementer.
- Second Line Jazzband er et af Europas mest populære jazzbands, og vi kan allerede nu glæde de mange fans af Second Line, at de er tilbage i 2018 den 20. og 21. april, fortæller Mogens Nyeng Hansen fra Knivholts Venner.
Næste arrangement er torsdag den 4. maj kl. 19.00, og her er der irsk musik på programmet ved De galvaniserede leoparder.