Biler

Porsche planlægger stor elektrisk offensiv

Porsche arbejder blandt andet på en stor fuldt elektrisk SUV, der skal være mærkets flagskib, når det gælder rene elbiler

Porsche arbejder på højtryk for at færdiggøre den fuldt elektriske Macan, der er forsinket til 2024. Derudover er der planlagt en elektrisk Cayenne, en storebror til denne med syv sæder, en sportsvogn og så bliver fremtidens Panamera også til en elbil. 
Porsche arbejder på højtryk for at færdiggøre den fuldt elektriske Macan, der er forsinket til 2024. Derudover er der planlagt en elektrisk Cayenne, en storebror til denne med syv sæder, en sportsvogn og så bliver fremtidens Panamera også til en elbil.  Foto: Porsche

Opdateret 05. august 2022 kl. 13:30

FLAGSKIB: For snart tre år siden trillede de første eksemplarer af Porsches første elbil ud fra fabrikken. Og den har været en kæmpe succes.

Porsche Taycan sælger bedre end klassikeren, 911, og Porsches globale prognose er, at omkring halvdelen af luksusbilsegmentet vil tilhøre elbiler ved udgangen af årtiet.

Bilproducenten ønsker at være foran konkurrenterne og sælge cirka 80 pct. fuldt elektriske Porscher i 2031.

Flere andre elbiler er derfor på vej, og næste skridt bliver den nye elektriske Macan, der kommer i starten af 2024. Men det stopper slet ikke der.

Porsche med syv sæder

Porsches øverste chef, Oliver Blume, der nu er udnævnt til øverste direktør for hele VW-koncernen, fortæller at designere og ingeniører er i færd med at udvikle en stor elektrisk SUV, der i realiteten skal være konkurrent til blandt andet BMW iX og den kommende Mercedes EQS. Samtidig siger Porsche, at den muligvis vil komme med tre sæderækker, altså med plads til syv personer, hvilket vil være første gang i nogen Porsche.

Den nye model vil køre på en modificeret version af VW-koncernens kommende elektriske SSP-arkitektur, der bliver den mest avancerede platform til koncernens elbiler.

Porsche er sat i spidsen for at udvikle denne platform til de sportslige modeller i VW-gruppen.

I et usædvanligt træk afslørede Porsche-chefen ikke kun planen for køretøjet, men bekræftede også, hvor det vil blive fremstillet. Bilen vil således rulle ud ad produktionslinjen i Leipzig.

Mens den nye Macan er planlagt til 2024, så er der ikke kommet noget frem om, hvornår Porsche er klar med den nye kæmpe-SUV. Det vil under alle omstændigheder tidligt være i 2026.

Mærket har også planlagt, at en ny Cayenne skal køre via elmotorer, så der er altså tale om en storebror til denne.

Også en sportsvogn

Derudover har Porsche også bekræftet en fuldt elektrisk 718-model omkring 2025, altså enten en Boxster eller Cayman.

Ifølge britiske Autocar vil kommende elbiler fra Bentley og Lamborghini også blive bygget på den sportslige elbilsplatform og sandsynligvis også en model fra Audi.

Den nye SUV vil introducere en syvende modellinje til Porsche-serien, som i øjeblikket omfatter 718 Boxster/Cayman, 911, Macan, Cayenne, Panamera og Taycan.

Mens Porsches nye SUV-model skal være baseret på SSP Sport-arkitekturen, bekræftede Blume, at kommende elektriske versioner af Macan og Cayenne vil sidde på PPE (Premium Platform Electric), der også vil blive benyttet af Audi til den nye Q6-etron og lignende elektriske version, kaldet Audi A6-etron.

Porsche afslørede også, at den næste Panamera er klar til at blive elektrisk i en manøvre, der vil kombinere den med anden generation af Taycan. Hvorvidt begge modeller vil blive solgt ved siden af hinanden eller slået sammen til én model er endnu ikke blevet bekræftet.

Nyheden om Panameras skift til strøm tyder på, at Porsches Leipzig-fabrik vil producere op til fire elektriske modeller baseret på to platforme i fremtiden: Macan og Cayenne på PPE og Panamera og den nye SUV på SSP Sport. Dagens første generation af Taycan er baseret på den elektriske J1 platform udviklet af Porsche i samarbejde med Audi.

Der er ikke planer om at lave en elbil ud af den kendte 911, som til gengæld kommer som hybrid på et tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden