Positiv overfor plan for Vorupør-areal

- Jorden opfylder alle betingelser for placering af nationalparkcentret, siger ejer af areal op til Kystvejen ved Vorupør

Dette areal sydvest for krydset Kystvejen-Vesterhavsgade er omfattet af et privat forslag til placering og byggeri af et nationalparkcenter, og Svend Balsby, ejer af arealet, ser positivt på det.Foto: Ole Iversen

Dette areal sydvest for krydset Kystvejen-Vesterhavsgade er omfattet af et privat forslag til placering og byggeri af et nationalparkcenter, og Svend Balsby, ejer af arealet, ser positivt på det.Foto: Ole Iversen

VORUPØR:- Jeg er positiv overfor tanker om at placeret et nationalparkcenter i Vorupør på arealet vest for kystvejen.

Det siger Svend Balsby, Hurup, ejer af det areal sydvest for vejkrydset Kystvejen-Vesterhavsgade i Vorupør, som i et forslag fra murermester Karl Erik Jensen, Villerslev, er udset til byggeri af et nationalparkcenter.

Arealet er blevet aktuelt efter, at Nationalpark Thy i begyndelsen af december fik vished for, at ønsket om at bygge centret op til fredede arealer på Hawblink ikke kunne opfyldes. Bestyrelsen for Nationalpark Thy står imidlertid fast på en beslutning fra juni i år, som siger, at centret skal placeres ved Vorupør.

Svend Balsby oplyser, at han ikke har været inddraget i konkrete drøftelser om muligheden af at bygge et nationalparkcenter på arealet, som er til salg.

- Jeg ved ikke noget om de planer, men jeg ved, at er der planlagt for området på en måde, som gør det muligt at træffe en hurtig beslutning om et byggeri her, og at det er en afgørelse, kommunen selv kan træffe, siger Svend Balsby og tilføjer, at området umiddelbart virker som et godt valg.

- Jeg håber på en placering i Vorupør og i det område, som med sin beliggenhed op til Kystvejen er det mest rigtigt. Her kommer alle folk forbi, placeringen er synlig, og der er kort afstand til de arealer, der ligger i nationalparken, siger Svend Balsby, som nu afventer de videre overvejelser om centrets placering.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.