Præstbro

Præstbro Ældrecenter solgt for en slik

Frederikshavn Kommune udbød det tomme ældrecenter til 750.000, men endte med at sælge for 10.000 kroner

Borgerforeningen i Præstbro har store planer for Præstbro Ældrecenter. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Borgerforeningen i Præstbro har store planer for Præstbro Ældrecenter. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 17. december 2015 kl. 10:19

PRÆSTBRO: Frederikshavn Byråd valgte onsdag aften at sælge Præstbro Ældrecenter for sølle 10.000 kroner.

Ældrecenteret i Hovedgaden blev lukket som led i en række kommunale besparelser i Frederikshavn Kommune og blev i første omgang sat til salg for 750.000 kroner som mindstepris.

Der kom imidlertid ingen bud på bygningen, og derfor satte kommunen ældrecentret til salg uden mindstepris.

Alternativet skræmmende

- Vi har fået ét bud på 10.000 kroner, og det var byrådet enige om at acceptere. Alternativet var, at vi skulle bruge 1,4 millioner kroner på at rive huset ned eller fortsat lade det stå og forfalde, samtidig med at vi betaler tomgangsleje, fjernvarme og så videre. Derfor valgte vi at sælge til Michael Christoffersen, Dronninglund, siger borgmester Birgit Hansen (S).

Lokalt i Præstbro har borgerforeningen længe arbejdet på at overtage ældrecenteret. Borgerforeningen har planer om at drive et vandrehjem og bruge lokalerne som kursusejendom og andre aktiviteter.

Fjernvarmepriserne

Borgerne i Præstbro har også udtryk bekymring for byens fjernvarmeværks fremtid, hvis ældrecenteret skulle rives ned, idet bygningen trækker en stor del af varmeværkets forbrug.

Frederikshavn Byråd solgte også fem landbrugsarealer i Østervrå, Dybvad og Thorshøj for tilsammen et par millioner kroner, og i alt har kommunen i år solgt tomme bygninger og landbrugsjord for omkring 20 millioner kroner.

Hedeboskolen i Skagen er for eksempel solgt til entreprenørvirksomheden Trigon A/S.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden