Præstbro

Præstbro vil have en hjertestarter

Der arbejdes med en event 22. juni, der skal skaffe penge til hjertestarteren

Præstbro vil have en hjertestarter til byen. Arkivfoto
Præstbro vil have en hjertestarter til byen. Arkivfoto

PRÆSTBRO: Borgerne i Mølholt er gået sammen med Præstbro Seniorklub og Præstbro Borgerforening i bestræbelserne for at anskaffe en hjertestarter til Præstbro. Det er planen, at den skal hænges op i cykelskuret ved busholdepladsen på Hovedgaden, så den er let tilgængelig for borgerne både i Mølholt og Præstbro samt oplandet.

Som optakt er der mulighed for at tilmelde sig kurset ”Parat til Hjertestart”, som afholdes i klubhuset i Præstbro 18. juni. Det tager kun én time at lære at give hjerte-lungeredning og bruge en hjertestarter.

Der skal mange penge til, så fantasien er stor for at skaffe pengene. Der er søgt sponsorer, men derudover sælger Mølholt Forsamlingshus amerikansk lotteri ved deres arrangementer. Det lokale cykelhold er også ved at trampe godt i pedalerne for at skaffe penge.

Hold Hjertet I Gang

I Præstbro er en arbejdsgruppe ved at arrangere ”Hold Hjertet I Gang” 22. juni, hvor der startes om eftermiddagen i Natur & Idrætsparken på Agernvej.

Kisser Olsen, som er formand for Hjerteforeningens Lokal Komite i Sæby, holder åbningstale, og forinden kan børn og barnlige sjæle få malet deres ansigter. Derefter er der optog gennem byen.

Eftermiddagen indledes med gadedyst, optræden af Landsbymusikanterne og Folkedansere. Endvidere kommer Hjemmeværns Kompagni Jyske Ås og giver opvisning og bagefter er der mulighed for at se nærmere på deres køretøjer.

Som sædvanlig er der også en stor tombolaen med rigtig mange fine gevinster, de lokale sponsorer har taget godt imod idéen med at skaffe en hjertestarter.

Hele eftermiddagen er der mulighed for at købe pølser, drikkevarer, is, kaffe og kage samt Gittes vafler.

Højbo Veterantraktorer vil udstille nogle af deres gamle traktorer. Jyttes Glaskunst vil være tilstede samt Anna Marie med Tupperware produkter.

Om aftenen er der fest på Kroen, og hele dagens overskud går til hjælp til en hjertestarter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden