Præstefamilie snart retur i Sønderup
Totalrenovering afsluttet til marts efter otte måneders arbejde
Præsten i Sønderup og hendes familie kan efter planen snart rykke ind i præstegården på Hjedsbækvej igen efter at have været mere eller mindre "hjemløse" siden september 2010. Her fandt menighedsrådet nemlig en anden midlertidig bolig til dem i Sønderup, efter at der var konstateret kraftige angreb af skimmelsvampe i præstegårdens massive ydermure til fare for de fire familiemedlemmers helbred. - Den igangværende totalrenovering og modernisering af præstegården går efter tidsplanen, så bygningen vil være klar til præstefamilien igen i begyndelsen af marts, forklarer arkitekt Søren Kibsgaard i Skørping og tilføjer: - Dog er der visse dele af det udvendige arbejde, der må vente til foråret og sommeren med at blive gjort færdigt, blandt andet nyanlæg af haven. Selve byggearbejdet blev efter en mindre forsinkelse igangsat omkring 1. juni, efter at et nedbrydningsfirma havde fjernet taget og loftet på præstegårdsbygningen. Den er helt tilbage fra 1885 og på i alt på 350 kvadratmeter. Dertil kommer en muret garage fra 1990'erne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.