Præstegården i Vive med i toppen
Vive Præstegård nummer tre i konkurrencen om at være landets smukkeste
VIVE: Vive Præstegård endte på en fornem tredjeplads i konkurrencen Danmarks Smukkeste Præstegård, som interesseorganisationen Bygningskultur Danmark stod bag.
14 andre præstegårde fordelt over hele landet var blandt de nominerede, som alle interesserede havde mulighed for at stemme på elektronisk i periode i maj, og i sidste ende var det Moseby Præstegård på Falster, som løb med førstepladsen. Andenpladsen tilfaldt Kølstrup Præstegård ved Kerteminde. Præstegården i Vive var eneste nordjyske bud i feltet af nominerede.
Konkurrencen blev holdt for at sætte fokus på præstegårdene, som nogle steder står foran en nedrivning, selvom de måske er bevaringsværdige.
- De historiske præstegårde er en del af vores fælles kulturarv og vi – og menighedsrådene – har et ansvar for at passe på dem. Når først de er væk eller måske bygget om til helt andre formål, så går uerstattelige lokalhistoriske og kulturelle værdier tabt for evigt. Heldigvis er de 15 kandidater i konkurrencen – og mange andre velholdte præstegårde – eksempler på, at der stadig er mange, der gør en dyd ud af at passe på vores præstegårde, siger Birthe Iuel, formand for Bygningskultur Danmark, i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.