Præsteindsættelse i to kirker
Hanne Svensmark er igen trukket i præstekjolen
DRONNINGLUND/DORF: Dronninglund og Dorf får fra i morgen en ny præst. Hanne Svensmark er ved to indsættelsesgudstjenester indsat i det nye job i Dorf og Dronninglund Kirker.
Hanne Svensmark, der er fra Jerslev, afløser Sara Dommerby Toft, Hjørring, der er blevet vikar i Løkken Storpastorat.
Hanne Svensmark var i 14 år præst ved Jerslev, Hellum og Mylund Kirker, men valgte i 2007 at stoppe for at etablere Svensmark Samtaleværksted i sit nyopførte hus i Jerslev.
Hanne Svensmark fik i sin tid som præst ideen til kunst i kirken i Mylund i påsken, og det er blevet en stor succes.
I de seneste år har hun været ansat i Det Blå Hus, der er for psykisk sårbare borgere.
- Jeg glæder mig rigtig meget til mit nye virke, udtaler Hanne Svensmark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.