Premierenederlag til Blokhus
Søren Kusks mandskab fik en forfærdelig start på forårssæsonen med 1-2 nederlag i nøglekamp.
Det var en kamp præget af usikkerhed, skidt spil og dårligt vejr, da Roskilde FC var på besøg på Jetsmark Stadion. Kampen igennem bar opgøret præg af to hold, der ikke turde tabe. Især Blokhus virkede hæmmede og lavede usandsynligt mange klodsede og unødvendige boldtab. Usikker målmand Roskilde åbnede føringen på deres første chance i kampen. Det var i det 17. minut, hvor en ripost blev sparket ind fra kanten af feltet bag en chanceløs Simon Enevoldsen. Han havde til gengæld masser af chancer for at redde sejrsmålet, der var et upræcist og ikke ret hårdt frispark fra Roskildes Kevin Bechmann Timm. Men det fik Enevoldsen alligevel fumlet i mål til Roskilde-føring på 2-1. Inden da havde Blokhus’ rutinerede Peter Tranberg udlignet på en meget tilfældig friløber, hvor Roskilde-forsvaret så lige så dumme ud som Simon Enevoldsen gjorde på 2-1 målet. Han præsterede i øvrigt også at forære en friløber væk, da han helkiksede et udspark, der røg lige op i luften. Heldigvis for ham var forsvaret vågent i den situation. Isolerede under stregen Kampen var vigtig, da Blokhus sandsynligvis skal slutte foran Roskilde, hvor de skal gøre sig håb om endnu en sæson i 1. division. Men med dagens nederlag og øvrige resultater har de nu pludselig seks point op til stregen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.