Hæleri

Presset af narkogæld til at modtage stjålne ting

En 39-årig mand fra Frederikshavn modtog pakker med blandt andet dyre jakker

Arkivfoto: Hans Ravn
Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret kl. 08:09

FREDERIKSHAVN: Peak Performance-jakker, Nikesko, Royal Copenhagen-termokrus og PH-lamper var kun nogle af de ting, en 39-årig mand fik leveret til sin bopæl i Frederikshavn fra 20. december 2016 til 30. januar i år.

- Han er et såkaldt mulddyr. Det vil sige den, man bruger, til at modtage stjålne ting. Eller i det her tilfælde bedragende ting, forklarer advokaturchef Torben Kaufmann, Nordjyllands Politi.

Den 39-årige havde nemlig en narkogæld. Personen, han skyldte penge, havde beordret den 39-årige til at modtage pakkerne, der var købt med falske dankort.

- Tiltalte ville for hans egen sikkerheds skyld ikke oplyse, hvem han havde gæld til, siger Torben Kaufmann.

Det kostede tirsdag ved Retten i Hjørring den 39-årige en dom for hæleri til i alt 80.000 kroner og fem måneders ubetinget fængsel. Han modtog dommen.

Gå til relaterede emner

Forsiden