Pris for godt landmandskab
Et alsidigt landbrugsliv og aktiv naturpleje var medvirkende til, at to lokale landbrug blev hædret
FREDERIKSHAVN: Prisen for Godt Landmandskab i LandboNords Kreds 2 blev uddelt onsdag aften 25. februar, da kredsen havde årsmøde på Lendum Kro. I år blev der uddelt hele to priser for Godt Landmandskab.
LandboNords pris gik til Charlotte Fredborg og Claus Snebang Jensen fra ”Vester Fladholt” ved Karup, som til daglig driver et alsidigt landbrug med slagtesvin, jordbærproduktion og mink.
- Jeres bedrift bærer præg af dygtighed og flid, I har valgt lidt utraditionelt, at sprede jer over flere driftsgrene med både en stor jordbær produktion og minkfarm, hvor I også gør en del i pelsning for andre, ud over den traditionelle planteavl og slagtesvin, sagde kredsformand for Kreds 2, Lars Mellemkjær blandt andet i motivationen for tildelingen.
Heri blev det også tydeligt at parret ikke kun driver et alsidigt landbrug men også engagerer sig i debatterne om landbrug og fødevarer.
- I er et aktivt par med gang i mange aktiviteter også uden for bedriften. Således er Charlotte meget aktiv på de sociale medier, hvor du er en ivrig blogger. Og det vel det der har gjort det muligt for dig at indtage en plads i Dan Jørgensens Mad-tænketank sammen med diverse høj profilerede eksperter. Du stod som den lokale arrangør af folkehøringen på Nr. Vesterskov, hvor vi debatterede danskernes madvaner ved et rigtigt flot møde.
Endeligt gik Dyrlægernes Vandrepokal for Godt Landmandskab til Marianne og Lars Thomsen fra ”Nr. Ribberholt” ved Ravnshøj, som til daglig driver landbrug med økologisk og traditionel planteavl og en besætning med omkring 45 Charolais køer.
I sin motivering for pristildelingen til Marianne og Lars Thomsen sagde kredsformand for Kreds 2, Lars Mellemkjær, blandt andet:
- I driver en spændende produktion bestående af 245 ha, dels økologisk og dels traditionel planteavl. En besætning bestående af fortrinsvis af Charolais køer, ca. 45 stk., der også bruges til naturpleje af bl.a. nogle af kommunes arealer, Åsted Ådal og ved Lerbæk. Lars, der har en fortid som handelsmand med levedyr, har en stor erfaring og dygtighed med kreaturer, som giver sig til udtryk i mange kalve pr. årsko, og en høj daglig tilvækst.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.