Pris til film fra Paradis

Instruktør Mads Matthiesen har modtaget prisen som bedste instruktør på Sundance Film Festival i USA for sin spillefilmsdebut "10 Timer til Paradis", som fik premiere i de danske biografer i torsdags

Kim Kold spiller hovedrollen som bodybuilderen, der er groft undertrykt af sin mor, men som finder kærligheden i Thailand.

Kim Kold spiller hovedrollen som bodybuilderen, der er groft undertrykt af sin mor, men som finder kærligheden i Thailand.

Det er første gang nogensinde, at en dansk instruktør modtager prisen som bedste instruktør på festivalen. Tidligere har instruktører som bl.a. Lars Von Trier, Nicolas Winding Refn, Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Christoffer Boe været på Sundance, men Mads Matthiesen er den første danske instruktør nogensinde til at modtage instruktørprisen. I "10 Timer til Paradis" har Mads Matthiesen primært arbejdet med amatørskuespillere, og filmen er optaget på location i Danmark og Thailand, og en lang række medvirkende er fundet i de miljøer, filmen portrætterer. Efter prisoverrækkelsen ved Sundance Film Festival har Mads Matthiesen kun et kort stop i København, inden han tager videre til Göteborg International Film Festival, hvor filmen er nomineret til en pris i kategorien bedste nordiske film. I Göteborg åbnede festivalen i fredags og slutter næste mandag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.