Fjerkræproduktion

Priseksplosion på æg truer citronmånen

Nye velfærdskrav til burhøns har medført mangel på æg i Europa og dermed kraftige prisstigninger.

En æggekrise har ramt fødevareindustrien, og vil også for alvor ramme forbrugerne på pengepungen. Det skriver børsen.dk. Arkivfoto
En æggekrise har ramt fødevareindustrien, og vil også for alvor ramme forbrugerne på pengepungen. Det skriver børsen.dk. Arkivfoto

En æggekrise har ramt fødevareindustrien, og vil også for alvor ramme forbrugerne på pengepungen. Det skriver børsen.dk. Europæiske høns fik fra årsskiftet bedre plads i burene, da nye velfærdskrav fra EU trådte i kraft. Men det betyder, at der bliver produceret færre æg. Manglen på æg truer blandt andet citronmåner og roulader i Dancake. En citronmåne indeholder 15-20 procent æg. Prisen stiger efter påske - Det er nu en overlevelseskamp for at skaffe æg nok. Men det kan vi ikke, så vi har måttet tage konsekvensen og har lukket produktionslinjer midlertidigt, fordi vi ikke har nok råvarer. Det er en meget dårlig forretning for os, siger Harald Sand Kjærgaard, salgs- og marketingdirektør i Dancake til børsen.dk. Direktøren fortæller at prisen på æg er op mod tre gange så høj, som den var i starten af januar. Forbrugerne kommer for alvor til at mærke prisstigningen efter påske og hen mod sommerferien. Danæg A/S har varslet at forbrugerprisen vil stige med seks-ti procent i perioden, hvilket svarer til en-to kroner for en bakke med 15 æg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden