Private akutjob søges

Deltidsjob er også velkomne, opfordrer jobbutikleder Per Sigsgaard

JAMMERBUGT:Det er ikke så ligetil at hjælpe de over 300 udfaldstruede dagpengemodtagere i Jammerbugt Kommune på vej til et nyt job, for de ledige stillinger hænger ikke på træerne. Det konstaterer teamleder Per Sigsgaard fra kommunens jobbutik i Brovst, skriver NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.

I løbet af det første halvår 2013 vil 333 ledige i Jammerbugt miste dagpengeretten, viste en opgørelse fra efteråret, men det tal er dog nu skrumpet til 311, oplyser Per Sigsgaard.

- Det er faldet med 22 af forskellige grunde. Nogle er gået på efterløn, andre har forladt arbejdsmarkedet og klarer sig uden, og atter andre er kommet i job. Men bundlinjen er, at der er et stort behov for nye jobtilbud, understreger han.

- Det offentlige er meget godt med, når det gælder akutjob, men jeg vil opfordre private virksomhedsejere til at overveje, om ikke de har brug for at få udført arbejde, enten som akutjob eller job på almindelige vilkår, siger Per Sigsgaard.

Han opfordrer virksomhedsejere til at tænke utraditionelt, ikke kun i ordinære fuldtidsstillinger.

- Deltidsjob er også en mulighed, fordi det kan kombineres med andre ting, så den ledige eventuelt kan optjene dagpengeretten igen. Den nye uddannelsespakke giver os også nogle ekstra redskaber, forklarer han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Drabet på Mia: Grusomt anklageskrift
Luk