Operationer

Privathospital fri- kendt efter dødsfald

Politiet henlægger et år gammel sag efter lægefaglig vurdering

Politiet henlægger nu sagen efter dødsfaldet, som skyldtes komplikationer efter en operation på Privathospitalet for godt et år siden. Arkivfoto: Grete Dahl
Politiet henlægger nu sagen efter dødsfaldet, som skyldtes komplikationer efter en operation på Privathospitalet for godt et år siden. Arkivfoto: Grete Dahl

NORDJYLLAND: Privathospitalet Skørping slipper for yderligere tiltale som følge af et pludseligt og uventet dødsfald for godt et år siden.

- Embedslægeinstitutionen har vurderet, at der ikke er fagligt belæg for at følge op på sagen. Derfor bliver den nu henlagt, forklarer politikommissær Johan Nielsen, Nordjyllands Politi, til NORDJYSKE Stiftstidende.

Den 10. januar 2012 blev 45-årige Lars Spangsø fra Randers opereret i nakkeregionen på privathospitalet i Skørping.

Nogle timer senere efter operationen opstod der komplikationer. Godt et døgn senere døde Lars Spangsø på Aalborg Sygehus.

Som det er fast procedure i den slags tilfælde, blev embedslæge og politi straks involveret for at undersøge, om hospitalet har håndteret situationen efter de faglige forskrifter.

- Vi har aldrig været i tvivl. Alligevel er det rart, at sagen nu er afsluttet, siger hospitalets administrerende direktør Torben Kielgast Lauritsen.

Selv om politiet nu har afsluttet sagen, er den afdødes far, Knud Spangsø, Randers, stadig overbevist om, at hans søn burde være reddet. Han vil nu prøve at få aktindsigt i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden