Problematisk dom
Den kurdiske tv-station ROJ TV er dømt efter terrorlovgivningen, men får stadig lov til at sende fra København. Det er stærkt problematisk, at TV-stationen er blevet dømt efter terrorloven.
Radio- og TV-nævnet har flere gange vurderet, at der ikke er noget problem ved ROJ TVs udsendelser eller deres dækning. Derfor er det uhørt, og et problem for ytringsfriheden, at byretten i dag mener, at udsendelserne er støtte til terrorisme på grund af ensidig dækning. Dommen viser mig, at terrorlovgivningen i Danmark er en trussel mod ytringsfriheden. Denne dom kan betyde, at det bliver meget svært for tv-stationer og andre nyhedsbureauer at bedrive journalistisk arbejde og rapportere fra konflikter verden over. Det kurdiske folk bliver undertrykt og forfulgt, og netop derfor er det så vigtigt for demokrati og menneskerettigheder, at de har mulighed for at have en TV-station, der når ud til millioner af kurdere i lande, hvor kurdere ellers ikke må ytre sig eller har adgang til informationer. ROJ TV sagen har fra starten været en mistænkelig affære. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen forhandlede med Tyrkiet, der pegede på ham som NATO-generalsekretær umiddelbart efter, at Danmark anlagde sagen mod ROJ-TV.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.