Prøv at løbe o-løb i Østerskoven
Orienteringsklub inviterer til løbedag i skoven for hele familien
MARIAGERFJORD: Lørdag 29. april er Find Vej-dag, hvor hele familien Danmark kan løbe en tur i skoven med kort og kompas.
Den lokale klub, Mariager Fjord Orienteringsklub, afholder sit Find Vej-arrangement i Hobro Østerskov mellem kl. 13 og 15.
Mødestedet er p-pladsen ved tennisbanerne overfor Hobro Idrætscenter, oplyser klubbens arrangører, Nicolai Zaar Nielsen og Jørn Blom.
På Find Vej-dagen er der lette baner, hvor alle kan være med; sprint-baner for børn samt baner, der udfordrer den løber, der er vant til at løbe længere.
I begyndelsen behøver man ikke særligt udstyr. Klubben udlåner gerne kompas.
Det er gratis at deltage, og mange af klubbens løbere står klar til at hjælpe.
Forhåbentligt bliver mange bidt af o-sporten. For at hjælpe dem på vej tilbyder Mariager Fjord OK gratis medlemskab resten af året. Information om træning mv. kan findes på www.mariagerfjordok.dk.