EMNER

Professionel kraft i kirken

Maria Bang-Schnack er ny kirkesanger i Skørping Nykirke, Skørping Kirke og Fræer Kirke. Arkivfoto: Lars Pauli
Maria Bang-Schnack er ny kirkesanger i Skørping Nykirke, Skørping Kirke og Fræer Kirke. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

SKØRPING: Kirkerne i Skørping-Fræer Pastorat har fået ny kirkesanger og for tiden også en ny organist.

Jørgen Ellekilde er trådt til som barselsvikar for Mettea Engelund , som netop har født en datter.

Maria Bang-Schnack bruger nu også sin professionelle sangstemme på fast basis i Skørping Nykirke, Skørping Kirke og Fræer Kirke.

Hun fik sit første job som kirkesanger som 15-årig og har siden uddannet sig til kirkesanger på Vestervig Kirkemusikskole og taget diplomuddannelse i klassisk sang, drama og pædagogik på Nordjysk Musikkonservatorium.

Foruden kirkesangerjobbet i Skørping-Fræer arbejder hun som freelance sanger, både som solist og med vokalensemblet Nordenlyd.

Hun udfylder posten efter Jens Jagd, som rejste for at hellige sig sin karriere som operasanger.

Formanden for Skørping Menighedsråd, Svend Hørsman, er meget glad for, at Maria Bang-Schnack også har sagt ja til at stå for aktiviteterne babysalmesang og minikonfirmander fra august.

Aktiviteterne blev tidligere gennemført af sognemedhjælper Birgit Brynildsen, som desværre har været sygemeldt siden begyndelsen af oktober 2011. Hun fratræder nu med udgangen af juli måned ifølge aftale med menighedsrådene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden