Professionelle bag tyveri af svævefly
Nordjyllands Politi har udsendt international efterlysning på de seks stjålne svævefly fra Aviator Aalborg Svæveflyveklub i Aars
AARS: Nordjylland Politi tror, at der er tale om professionelle tyveknægte, som står bag tyveriet af seks svævefly fra Aviator Aalborg Svæveflyveklubshangar på flyvepladsen på Aggersundvej 107 i Aars.
Et tyveri, der har fundet sted i tidsrummet fra mandag til torsdag ved 11-tiden, hvor to medlemmer af svæveklubben opdagede indbruddet og de manglende svævefly.
- Ja det må jeg sige. Det er jo ikke fly du henter i en almindelig stationcar, lyder det lakonisk fra politikommissær Preben Møller fra Lokal efterforskning Himmerland til spørgsmålet, om der er tale om et professionelt tyveri.
- Vi har beskrivelser af flyene og vi er i gang med at få udsendt en international efterlysning på flyene. Der er selvfølgelig mange svæveflyveklubber i Danmark, men vi tror, at de her fly godt kan ske at ryge over grænsen. Hvis de er røget til udlandet, vil vi sikre os, at flyene også er efterlyst uden for Danmarks grænser, konstaterer politikommissæren.
Politiets teknikere har hele torsdag eftermiddag og hen under aften været til stede på flyvepladsen for at finde eventuelle spor efter gerningsmændene.
- Hvis der er nogen, der har set aktivitet i og omkring flyvepladsen henover de her dage og nætter, om der er set større biler i området, så er det jo interessant for os. Så vil vi gerne høre fra folk, lyder det fra politikommissæren, der siger, at det er første gang han i sin karriere har oplevet, at der er blevet stjålet svævefly på den måde og i så stor stil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.