Kunst

Projektet foldes ud

"Natur, tro og kirkerum" på Vesthimmerlands Museum i Aars er både en særudstilling og et formidlingsprojekt, der udfolder sig til andre dele af Nordjylland. - Vi mener, at kirken er et af de allermest spændende rum. Det forbinder os med middelaldermennesket, og vi ved, at rigtig mange mennesker deler denne interesse. Så vi vil gerne diskutere med andre, hvordan vi bruger rummet, og hvordan vi forholder os til kirken. Vi håber også at gøre flere mennesker interesserede i kirkens rum og udviklingen fra middelalderen til i dag, forklarer Broder Berg, leder af Vesthimmerlands Museum. De tre initiativtagere til projektet repræsenterer hver deres gren, Broder Berg er kulturhistorikeren, sognepræst Troels Laursen, Gl. Ullits, er fra kirkeverdenen, og Anita Houvenaeghel er kunstneren. Mens udstillingen vises fra i dag og indtil 5. maj, vil der være en lang række omvisninger på museet, både om dagen, om aftenen og i enkelte weekender. Der bliver arrangeret flere besøg i kirker, og der er planlagt såkaldte "Sogneaftener på museet", hvor menighedsråd og interesserede borgere inviteres til omvisning med debat. I udstillingsperioden er der også planlagt en del foredrag på flere af de nordjyske museer. Blandt disse er et arrangement 10. februar med Peter A.G. Nielsen - forsanger i bandet Gnags - der fortæller og synger på Vesthimmerlands Museum. 27. marts står billedkunstner Anita Houvenaeghel og sognepræst Troels Laursen i spidsen for foredraget "Kirkekunst - tradition og fornyelse" på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring. De to står ligeledes for foredraget "Natur, tro og kirkerum" 11. april på Nordkraft i Aalborg. En af de andre foredragsholdere er forfatter og præst Johannes Møllehave, der kommer til Vesthimmerlands Museum 3. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden