Protest-portal mod Mariagerfjord Kommune
Ægtepar fra Visborg tilbyder at være utilfredse borgeres talerør.
Ægteparret Tom og Lone Dalsgaard fra Visborg har åbnet en ny mailboks - borgersvigtmariagerfjord@mail-on-line.dk - og samler på beretninger fra borgere, der er blevet trådt på inden for specielt ældreområdet i Mariagerfjord Kommune. Tom Dalsgaard blev sidste år uberettiget fyret fra sit job på kommunens hjælpemiddeldepot i Assens, og det samme gjorde Per Ulnits. De er overbeviste om, at stedet er en dårlig arbejdsplads, at den drives for dyrt og at det i sidste ende er de ældre og de handicappede, det går ud over. "Borgersvigt" De har forsøgt at komme igennem til den kommunale ledelse og til politikerne, men uden held, så nu går protesterne videre til politikerne på Christiansborg, idet de er overbeviste om, at mange andre har været udsat for "borgersvigt". Borgmester H.C. Maarup bider kritikken i sig ud fra den betragtning, at der er tale om personsager, som han ikke kan udtale sig om. Formand for udvalget for sundhed og omsorg, Poul Bergmann mener, at det er uanstændigt, at ægteparret går til angreb på navngivne personer i den kommunale administration uden at disse har en mulighed for at forsvare sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.