Arbejdsulykker

Psykologhjælp til kollegaer efter dødsulykke

Arbejdstilsynet har udstedt påbud om psykologhjælp til medarbejdere på Kaas Pandrup Betonvarefabrik

En arbejdsulykke på Kaas & Pandrup Betonvarefabrik kostede tirsdag eftermiddag en 60 årig mand livet. Foto: Martin Damgård
En arbejdsulykke på Kaas & Pandrup Betonvarefabrik kostede tirsdag eftermiddag en 60 årig mand livet. Foto: Martin Damgård

Opdateret 21. februar 2013 kl. 08:26

PANDRUP: Arbejdstilsynet holdt tirsdag tilsyn på Kaas-Pandrup Betonvarefabrik i Pandrup, efter en 60-årig mand fra Pandrup tirsdag mistede livet i en arbejdsulykke på fabrikken.

- Vi har udstedt et strakspåbud om, at mandens kollegaer skal have psykisk førstehjælp, da de er meget påvirkede af situationen, siger Lars Toft Pedersen, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynets Center Nord.

Samtidig har Arbejdstilsynet forbudt virksomheden at bruge maskinen, før den er sikret, så en lignende ulykke ikke kan ske.

Arbejdstilsynet har indsamlet oplysninger fra ulykkesstedet, ligesom de nu vil bruge politiets rapporter til at klarlægge årsagen til ulykken.

Lars Toft Pedersen siger, at det kan tage flere måneder, før man kender årsagen til ulykken, da det er mange informationer, der skal gennemgås.

Dødulykken skete, da manden stod alene ved et transportbånd og af ukendte årsager blev klemt. Det var en arbejdskollega, der fandt den 60-årige, der blev erklæret død, efter redningsmandskabet havde fået ham fri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden