Publikum skal prøve veteranpløjning

Alle får mulighed for selv at køre med gamle traktorer i Svoldrup i weekenden

Det er Jens Ole "Kuch" Christensen nyerhvervede ejendom på Svoldrupvej 60 nær Farsø, som lægger jord til det store arrangement, som Veterangruppen i Vesthimmerland står bag. Privatfoto

Det er Jens Ole "Kuch" Christensen nyerhvervede ejendom på Svoldrupvej 60 nær Farsø, som lægger jord til det store arrangement, som Veterangruppen i Vesthimmerland står bag. Privatfoto

Når veteranpløjerne i Vesthimmerland på lørdag lufter det gamle maskineri på markerne ved Svoldrupvej 60, så får publikum mulighed for selv at prøve kræfter med de gamle plove og de gamle traktorer. - For at gøre det hele lidt mere publikumsvenligt, så har vi besluttet, at publikum selv skal have lov at prøve, hvordan det er at køre med det gamle maskineri, siger Lars Liengaard fra veteranpløjerne i Vesthimmerland. Udover at publikum selv får lov at forsøge sig, så vil der også blive arrangeret en transportvogn, så publikum kan blive kørt rundt på de store arealer for at se de omkring 50 veteranpløjere i aktion. Det er Jens Ole "Kuch" Christensens nyerhvervede ejendom på Svoldrupvej 60 nær Farsø, som lægger jord til det store arrangement, som Veterangruppen i Vesthimmerland står bag. Forud for stævnet er der kaffe og rundstykker til deltagerne, og ved arrangementet vil tilskuere kunne købe pølser, øl, vand og kaffe. Arealerne, hvor pløjerne kan boltre sig, er på hele 14 hektar, idet Jens Ole "Kuch" Christensen netop har lejet jorden ved naboejendommen. Arrangementet er fra kl. 10 til 16. Udover veteranpløjning, vil der også være demonstration af en rodfræser.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.