Rusland

Pussy Riot ryster Rusland

Maskerede kvinder i punkbandet "Pussy Riot" provokerer Ruslands præsident Putin.

Maskerede feminister i det aggressive punkband "Pussy Riot" udfordrer Putins Rusland.

Maskerede feminister i det aggressive punkband "Pussy Riot" udfordrer Putins Rusland.

Et larmende protestfænomen i Rusland har vakt opsigt, også uden for landets grænser. "Pussy Riot" er navnet på et punkband bestående udelukkende af unge kvinder, alle maskerede med farverige hætter. Ulmende ungdomsoprør Og det er bestemt ikke kun for musikkens skyld, at feministerne i "Pussy Riot" har optrådt uden tilladelse flere steder i Moskva, blandt andet lige foran Kreml. På Den Røde Plads skrålede de unge punkpiger ukvemsord og kritik mod præsident Putin, for gruppen er en del af et ulmende ungdomsoprør mod politisk korruption og hård mediekontrol i Rusland. Der er angiveligt 10 medlemmer i rebelske "Pussy Riot", og på youtube.com kan man se nogle af deres illegale og støjende chok-optrædener. Råbte "lort" i kirke De rebelske piger har ikke kun optrådt på Den Røde Plads, men også i Moskvas undergrundsbane og i en kirke. Aggressivt, vildt, provokerende, udfordrende - og for stærk kost for de russiske myndigheder. Da "Pussy Riot" uden tilladelse gav koncert i Moskvas største kirke med punknummeret "Helligt lort", greb sikkerhedsvagter og politi ind. Læs mere om Pussy Riot her. Se video med Pussy Riot: