naturgas

Putin og Xi til vinter-OL stiller krav om Ukraine og Taiwan

Med sig til Beijing har præsident Vladimir Putin en aftale om store leverancer af russisk naturgas.

Russian President Putin meets Chinese President Xi in Beijing
Russian President Putin meets Chinese President Xi in Beijing Sputnik/Reuters

Hvis der er to, der står sammen i verdenspolitikken, så er det Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas leder, Xi Jinping, både når det gælder Ukraine og Taiwan.

Det forsikrer de to i en fælles udenrigspolitisk erklæring, efter Putin fredag er landet i Kina for at deltage i åbningen af vinter-OL i Beijing.

Her opfordrer de Nato til at stoppe med at optage flere lande som medlemmer. Det er et af Putins nøglekrav til USA og Nato, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Samtidig forsikrer den russiske regering i erklæringen, at den fuldt ud støtter Kinas modstand over for et selvstændigt Taiwan.

De to mænd vil senere fredag være sammen ved åbningsceremonien for vinter-OL.

Putin er mødt op i Beijing med et forslag til en aftale om at levere ti milliarder kubikmeter naturgas til Kina. De skal leveres fra Ruslands fjernøstlige gasfelter.

Han sagde han ved starten af sit besøg, at forholdet mellem Rusland og Kina er "uden fortilfælde og et eksempel på et forhold båret af værdighed", skriver AFP.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden