EMNER

Råddent strå koster Zoo tre millioner

Stråtaget i den afrikanske landsby i Aalborg Zoo er allerede efter knap seks år så råddent, at det må udskiftes.

Peter Sønderby er træt af situationen med et stråtag, der kommer til at koste Aalborg Zoo den nette sum af tre millioner kroner. Foto: Michael Bygballe
Peter Sønderby er træt af situationen med et stråtag, der kommer til at koste Aalborg Zoo den nette sum af tre millioner kroner. Foto: Michael Bygballe

Normalt er dyrene i Aalborg Zoo kilde til stor glæde, men når fugle begynder at flokkes om et kun få år gammelt stråtag og endvidere ivrigt pikker efter insekter og orme i det, er sagen en anden. Det må havens driftschef, Peter Sønderby, sande. Det store stråtag, Aalborg Zoo fik lagt i den afrikanske landsby for kun knapt seks år siden, har nemlig vist sig at være så råddent, at det må udskiftes - vel at mærke 20-30 år før forventet. Det er en udskiftning, der kommer til at koste Aalborg Zoo tre millioner kroner. Penge, som nu må spares på de generelle vedligeholdelsesopgaver, fortæller Peter Sønderby. Kun en del af taget Allerede i oktober 2009 - kun 4,5 år efter at stråtaget var blevet lagt - blev driftschef Peter Sønderby klar over, at et større tag-areal var så medtaget, at det skulle skiftes. Den gang regnede haven med, at de kunne nøjes med at udskifte en del af taget og at udgifterne ikke ville blive højere end 100.000 til 200.000 kroner. Men sådan skulle det ikke gå. - Vi er endt sådan lidt i smult vande, fortæller Peter Sønderby. >b>Uklare regler - Da vi projekterede hele den afrikanske landsby, havde vi et ønske om stråtag, og vi hørte ikke nogen anmærkninger til planen fra tækkeren, fortæller han. Efter syn og skøn nu har været inde over sagen, står det dog klart, at den bedste løsning vil være at udskifte hele taget med et spåntag, der bliver lagt lag-på-lag, ligesom skællene på en fisk. Selvom syn og skøn har peget på, at problemerne skyldes en konstruktionsfejl - at tagets længde ganske enkelt er overkanten af, hvad strå kan magte - må Aalborg Zoo selv betale udgifterne. Det skyldes, at der ikke findes noget klart regelsæt for stråtækning, og at det derfor langt fra er givet, at haven ville vinde, hvis de besluttede sig for at lægge sag an.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden