Lokalpolitik

Rådmand i magtfuld bestyrelse

Thomas Kastrup-Larsen erstatter afdøde Jan Trøjborg i bestyrelsen for KL

Rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S) bliver nyt medlem i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL). Foto: Bent Bach
Rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S) bliver nyt medlem i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL). Foto: Bent Bach

Rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S) bliver nyt medlem i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL). Det sker på en tragisk baggrund, da rådmanden er suppleant for KL-formand og Horsens borgmester Jan Trøjborg (S), der døde søndag under et motions-cykelløb. - Dengang man konstituerede sig i KL’s bestyrelse, skulle der udpeges en suppleant for bestyrelsens medlemmer, og der havde Jan Trøjborg valgt at udpege mig som sin personlige suppleant, siger Thomas Kastrup-Larsen, der stadig er påvirket af Jan Trøjborgs død. Giver mere indflydelse Rådmanden mener, at det er for tidligt at sige, hvad Aalborg kan få ud af en plads i bestyrelsen, men han erkender, at man via en plads bestyrelsen i højere grad har mulighed for at få indflydelse på økonomiaftalen mellem regeringen og KL. - Der er ingen tvivl om, at det at sidde med i KL’s bestyrelse, det er den direkte vej til at få mere inflydelse, og selvfølgelig være med til at påvirke den kurs, som KL har i forhold til at lave aftaler med regeringen omkring økonomien, siger Thomas Kastrup-Larsen, der i forvejen sidder i KL’s social- og sundhedsudvalg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden