Racerkører lever med frygten
Nordjyske Kasper Jensens tanker gik til Allan Simonsen, da Tom K. sejrede
Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:06
AALBORG: Det var snarere afdæmpet eftertanke end jubel og eufori, der kendetegnede den nordjyske triumf, da Tom Kristensen kom øverst på podiet i årets udgave af Le Mans.
Lørdag mistede den danske kører Allan Simonsen livet, da han kørte galt i sin Aston Martin. Og den tragiske ulykke gjorde ekstra stort indtryk på den nordjyske racerkører, Kasper Jensen.
- Rent sportsligt var det jo et godt år, for Tom Kristensen vandt, men personligt var det meget tragisk, siger Kasper Jensen, der kendte Allan Simonsen var gokart-tiden.
- Han var lige en generation ældre end mig, og han rådgav mig på et tidspunkt, hvor jeg skulle videre i min karriere. Han var meget sympatisk - og i øvrigt en knalddygtig racerkører. Så det er et kæmpe kæmpe tab. Både rent menneskeligt, men også sportsligt, siger 29-årige Kasper Jensen.
Sætter tanker i gang
Når den slags ulykker pludselig sker, er det naturligt, at man tænker lidt mere over risikoen i sportsgrenen, men man lægger det fra sig igen.
- Når man har sin styrthjelm på, tænker man ikke på det. Så kunne man ikke køre ræs. Selvfølgelig giver man det en tanke, når sådan noget som det her sker. Men folk kan jo også køre på arbejde og køre galt - og man kan styrte på ski, siger den unge racerkører.
Kasper Jensen har aldrig selv kørt Le Mans. Han kørte det såkaldte Petit Le Mans i 2011 i USA, hvor alle kørerne fra Le Mans deltager, og så var han med til at vinde 24 timers løb på Silverstone i en Aston Martin sidste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.