Motorsport

Racerkører vil veksle sølv til guld

Rallycrosskører Ulrik Linnemann satser på at hente sit første europamesterskab

Ulrik Linnemanns Peugeot 208 begynder fredag sæsonens jagt på EM-guld. Arkivfoto: Ulrik Linnemann
Ulrik Linnemanns Peugeot 208 begynder fredag sæsonens jagt på EM-guld. Arkivfoto: Ulrik Linnemann

Opdateret kl. 14:48

SKIVUM: Tre sølvmedaljer, en bronzemedalje og seks placeringer i topfire ud af seks mulige. Nordjyske Ulrik Linnemann har domineret EM-serien i 1600-klassen inden for rallycross igennem de sidste seks år.

Sidste år stod han som køreren med flest grandprixsejre i de seks EM-afdelinger. Alligevel måtte Ulrik Linnemann fra Skivum mellem Nibe og Aars for andet år i træk nøjes med en sølvmedalje og spejde forgæves efter sin første EM-guldmedalje.

Det skal ændres, når nordjyden fredag træder speederen i bund til årets første EM-afdeling. Den foregår i Portugal.

- Jeg forventer at vinde, selvfølgelig. Jeg vil køre med hovedet og samle nogle gode point. Jeg har været den hurtigste de sidste tre år, men uheld har ramt mig, så jeg regner med, at jeg skal i toptre igen og forhåbentlig tage en guldmedalje, siger Ulrik Linnemann.

I år fokuserer køreren på ikke at udgå af så mange løb. Derfor er der sat flere penge af til at kunne udskifte reservedele, inden bildelene står af.

Derudover vil nordjyden forsøge at køre med mindre risiko, så han bliver bedre til at køre sikre point hjem uden at oversatse i forsøget på at overhale. Risikoen for at udgå kan nemlig være større end gevinsten ved at blive nummer et i et løb kontra at blive nummer to.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden